Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

737 MAX i karantæne: “Bekymringer skal altid tages alvorligt”

Del denne artikel på:

Søndag styrtede et Boeing-fly af typen 737 MAX 8 for anden gang på blot fem måneder. Begge næsten fabriksnye fly fra den amerikanske flyproducent.

Efterfølgende valgte både luftfartsselskaber og myndigheder verden over at beordre fly af netop denne type til at lande og forblive på landjorden. Der skulle imidlertid gå tre dage, før producenten selv fulgte trop:

Onsdag aften dansk tid greb den amerikanske præsident Trump ind og beordrede samtlige 737 MAX til landing. Kort efter fulgte Boeing og de amerikanske luftfartsmyndigheder efter, som de sidste, efter vedholden at have stået fast på flytypens høje sikkerhedsniveau.

Støtte til myndighedernes beslutning

Nyheden – der på de sociale medier blev delt med ord som ”endeligt” og ”på høje tid” – bliver støttet af både de amerikanske pilot- og kabinefagforeninger.

»ALPA støtter Federal Aviation Administration, FAA, og Transport Canadas beslutning om at grounde Boeing 737 MAX. FAA har rapporteret, at beslutningen er truffet som et “resultat af den dataindsamlings proces og nye beviser fra skadestedet.” De nordamerikanske myndigheder har med største forsigtighed handlet i den bedste interesse for luftfartssikkerheden,« skrev ALPA onsdag aften på Twitter.

Og fra Association of Flight Attendants, skrev formand Sara Nelson:

»Det er godt nyt, at 737 MAX nu vil få det fokus, den behøver for at adressere de bekymringerne for endnu ubekræftede sikkerhedsproblemer,« og tilføjede:

»Liv skal altid komme først. Men et varemærke er også på spil. Og dette varemærke er ikke bare Boeing – det er Amerikas,« med en henvisning til nationens høje sikkerhedsstander.

Bekymringer for sikkerhed bør altid tages alvorlig

I løbet af onsdagen cirkulerede historien i både international og dansk presse om, at amerikanske piloter allerede sidste år havde påtalt en række bekymringer ved Boeing 737 MAX. De havde alle det til fælles, at de havde oplevet problemer umiddelbart efter start.

Samtidig udtrykte flere og flere passagerer bekymring ved at rejse med flytypen.

Sikkerhed er altid et meget ømtåligt emne i luftfarten, og alvorlige hændelser som dem, der har bragt Boeing 737 MAX i fokus, bør aldrig give anledning til spekulation, påpeger Anders Mark Jensen, næstformand i FPU:

»Men når flybesætninger, mekanikere eller groundpersonale udtrykker bekymring for sikkerheden – dokumenteret eller ej – bør det tages meget alvorligt. For uanset hvor veludviklet et fly, der er tale om, er det altid veluddannet personale der, spiller den mest afgørende rolle for sikkerheden i luften.«

De seneste efterretninger forlyder at Boeing 737 MAX vil forblive på landjorden til maj måned.