Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Afgørelse: Du må gerne optage en samtale med chefen

Del denne artikel på:

For godt et år siden slog landsretten fast, at det er illoyal adfærd og dermed anledning for en bortvisning, hvis en medarbejder optager samtaler mellem sig selv og sin chef, uden chefen ved det.

Fremgangsmåden med at optage samtaler er ellers ofte anvendt til at dokumentere en dialog mellem en medarbejder og dennes leder.

Den konkrete sag endte i Højesteret, som nu har slået fast, at medarbejderen havde ret til at optage samtalen, hvor medarbejderen selv medvirkede.

Lydoptagelse brugt som bevis

Optagelsen fandt sted under en uoverensstemmelse mellem medarbejderen og chefen. Uenigheden omhandlede medarbejderens provisionsløn. Formålet med optagelsen var ifølge medarbejderen at dokumentere, hvad som blev sagt på mødet.

Efter mødet, som fandt sted i oktober 2016, mente arbejdsgiveren, at medarbejderen var blevet bortvist på mødet. Den opfattelse delte medarbejderen ikke, og vedkommende lagde derfor sag an mod arbejdsgiveren med krav om erstatning for uberettiget bortvisning.

I sagen indgik lydoptagelsen som bevis på, hvad der var sagt på mødet.

Bortvist for optagelse

Da det gik op for arbejdsgiveren, at medarbejderen havde optaget mødet, valgte virksomheden at bortvise medarbejderen ’igen’ – denne gang på grund af lydoptagelsen. Men lydoptagelsen er i det dette tilfælde hverken illoyal optræden og dermed grund for bortvisning, sådan som Landsretten for godt et år siden afgjorde.

Ifølge Højesteret vil retten til at optage en samtale altid bygge på en konkret vurdering. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over kriterier for, hvornår man må optage en samtale. Men Højesteret angiver blandt andet, at den ansatte har en særlig anledning til at sikre sig bevis for, at ens rettigheder ikke bliver tilsidesat.

Derudover har det betydning, hvilke oplysninger den ansatte har til hensigt at optage. I den konkrete sag handlede den optagede samtale om løn, altså et personligt anliggende.

I alle tilfælde er det vigtigt, at man selv medvirker på optagelsen.

Optagelser kan spille vigtig rolle

Afgørelsen bliver hilst velkommen af Jan Gloggengieser Gam, advokat i Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane. Han har tidligere kaldt landsretsdommen for en »mærkelig dom«, og påpegede dengang konsekvensen for fremtidige sager.

»Der er talrige eksempler på afgørelser forud for denne, som anerkender, at lydoptagelser kan være et nødvendigt middel for at sikre lønmodtageren et bevis på for sin påstand. Derfor er det også vigtigt for medarbejderens mulighed for kunne dokumentere uoverensstemmelser, at Højesteret kommer med denne afgørelse,« siger han til LUFTFART.nu.

Sagen har ikke omhandlet et medlem af hverken Flyvebranchens Personale Union eller Dansk Jernbaneforbund, der hører under FH-forbundet, Luftfart og Jernbane.

FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, tiltrådte sagen efter landsrettens afgørelse og medvirkede til at søge tredjeinstansbevilling, så sagen kunne blive afgjort af Højesteret.