Arbejdstilsyn anklager Ryanair for alvorlige brud på regler

De spanske myndigheder for arbejdstilsyn har kigget Ryanair i kortene og er nået frem til, at selskabet flittigt har forbrudt sig mod spansk ansættelseslov.

I flere tilfælde betegnes det irske lavprisselskabs overtrædelser som særligt alvorlige.

Ifølge RTE, er Ryanairs forbrydelser penslet ud over et fire sider lang rapport fra det spanske arbejdstilsyn, som fagforeningen SITCPLA har fremlagt.

Dømt for at sabotere strejke

SITCPLA skriver, at Ryanair fundet skyldig i at have obstrueret arbejdet for tilsynsførende fem tilfælde, hvilket af myndighederne betegnes som ”særligt alvorligt”.

I otte tilfælde skal Ryanair have krænket personalets ret til at strejke – hvilket af myndighederne betegnes som ”alvorligt”.

Ydermere er Ryanairs bemandingsbureauer, Workforce International Contractors Ltd og Crewlink Ireland Ltd, også fundet skyldige i at have modarbejdet de ansattes strejkeret.

Dette skal ifølge RTE være sket igennem opkald til de ansatte i dagene omkring strejker 25. og 26. juli samt 28. september.

Ukendte sanktioner

Alene i juli fik 50.000 passagerer deres rejse aflyst som følge af Ryanair-ledelsens manglende succes med at imødekomme de ansattes krav om ordnede løn- og arbejdsvilkår.

Noget, som selskabet endnu har til gode at finde løsning på i en række europæiske lande. Ind til videre har Ryanair opnået aftaler om forbedring af vilkår for piloter i Italien, Irland, Portugal og Storbritannien imens også kabineansatte i Belgien og Tyskland har fået en aftale på plads. De fleste steder er aftalerne forløbere for forhandlinger om overenskomster.

Bortset fra aftalen om en kommende overenskomst for de kabineansatte i Tyskland, omfatter de indgåede aftaler alene direkte ansatte i Ryanair, som i vid udstrækning har gjort brug af løstansat personale.

Det fremgår ikke af SITCPLA’s afsløringer, hvilken straf Ryanair kan se frem mod at modtage.

Skriv en kommentar

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev