Medlemmerne fortæller: “Det er en unik oplevelse at lande på Rigshospitalet om sommeren og mærke byen vågne op.”

Bo Nielsen, helikopterpilot i Norsk Luftambulanse, tidl. Dancopter. F. 1981 Medlem af FPU 2012.

I anledning af FPUs 50 års jubilæum og udgivelsen af en jubilæumsbog i 2020 talte vi med en række nuværende og tidligere FPU-medlemmer om deres oplevelser i luftfart. Nogle har været med fra start i de gyldne tider, andre har færre år i luftfart på bagen. Fælles for dem alle er kærligheden til og glæden ved at flyve. Deres historier er med til at danne et billede af FPU og af luftfart, som det har været, og som det er nu. I en ny serie, “Medlemmerne fortæller,” på luftfart.nu deler vi disse portrætter.

Fra folkeskolepraktikant til Nigeria

Min drøm om at flyve helikopter begyndte som mange andres, da jeg var helt lille. Jeg var folkeskolepraktikant i Hærens Flyvetjeneste og kom med ud at flyve helikoptere. Der blev gnisten tændt. Jeg vidste altid, at det skulle være helikopterflyvning. Jeg havde snakket med piloter i Forsvaret, der sagde, at det var kortere ture, at man var tættere på jorden, og at man oftest kunne komme hjem samme dag. Jeg gik derfor virkelig efter den vej. Jeg var værnepligtig sergent og var i Forsvaret i tre år, men kom ikke igennem nåleøjet til pilotuddannelsen, så jeg tog uddannelsen civilt i USA.

Jeg blev færdiguddannet i 2007 og kom tilbage til Danmark og fik job hos Dancopter i Esbjerg. Det var off shore-flyvninger, og alt, hvad vi lavede, var olie og gas. Det var et spændende job, hvor vi fløj i hele Europa. Vi fik også en kontrakt i Afrika. I Afrika ligger installationerne på land i junglen eller i sumpen, og jeg har arbejdet i Nigeria gennem to år. Vi var nogle stykker, der startede kaptajntræning og blev commanders på vores helikoptere meget tidligt i vores karriere.

I Nigeria arbejdede jeg fire uger ad gangen og havde fire uger fri. Det var hårdt ved os, der havde nystartede familier, men der var en god økonomi i det, og jeg kunne betale min uddannelsesgæld af på kort tid. Det var et spændende sted, hvor der var sikkerhedsmæssige udfordringer med kidnapninger og sygdomme. Det var en helt anderledes verden end vores fuldt kontrollerede verden herhjemme. Vi havde vores egne helikoptere og mekanikere med. Jeg brugte meget tid sammen med mekanikerne i hangaren og dem, der sad i operations. Jeg kunne lide at være med i det hele og blev bekræftet i, at jeg gerne ville arbejde i teams på tværs af fagligheder. 

Medlemmerne fortæller: “Vi sluttede af med at lave en evakuering af hovedstaden Freetown, da rebellerne stort set fik kastet FN ud af Sierra Leone.”

Basechef i Ringsted

Jeg vidste, at en af mine kolleger var startet på lægehelikopteren, og jeg drømte om at skifte branche. Jeg ledte efter noget, der gav mening på et dybere niveau. Vi var 12 piloter, der fik job på lægeambulancen i 2014. Jobbet har udviklet sig meget. Vi er gået fra at være en spæd opstartsorganisation til at være helt sammentømrede. Vi har fået mange ekstra opgaver som piloter og har fået koblet det sundhedsfaglige på vores uddannelse.

Jeg er basechef på ringstedbasen. Placeringen af Ringsted er et levn fra prøveordningen, hvor basen var der. Man fandt ud af, at den geografisk lå smart i forhold til de sydsjællandske øer, og at responstiden til Lolland og Falster var god, samtidig med at man kunne dække Nordsjælland og det sydfynske øhav. Nu er vi også begyndt at flyve til Bornholm, så vi ligger ret godt i smørhullet. Det giver tidsmæssigt god gevinst.

Når man arbejder inden for off shore, er landingspladser bestemte i forvejen, men i luftambulancen er det et nyt sted hver dag. Det kunne godt være besværligt i starten, når man kom fra et andet erhverv. Vi lander både dag og nat, og vi lander i ukendt område og ved ikke, om der er ledninger, master eller byggekraner. Men vi vænnede os hurtigt til det.

Piloter med sundhedsfaglig ekspertise

Når vi flyver, er vi piloter, og når vi er på jorden, er vi assistenter, som deltager på skadestedet på lige fod med alle andre. Vi ved, hvor udstyret er og kender oppakningen. Vi kan finde medicin og give hjertemassage. Vi faciliterer, at tingene går hurtigt og rigtigt. Vi kan være det ekstra sæt øjne, der øger kvaliteten og behandlingen.

Da jeg startede, brugte jeg meget tid på at spørge andre piloter, hvordan de tacklede at se mennesker, der er kommet galt af sted. HCM-redderne havde otte-ti års erfaring fra ambulancekørsel og var også en stor hjælp. Vi fik at vide af firmaet, at det var helt okay at blive i baggrunden, og at vi selv valgte, hvor langt vi ville gå, når det kom til patientbehandling. Der var en ubetinget støtte.

De sidste tre år har vi taget en ekstra uddannelse, der omhandler psykologisk krisehåndtering af pårørende, og vi har fået en ekstrauddannelse i genoplivning, for firmaet havde også valgt os på vores personlighed og på, at vi kunne håndtere at se døde og hårdt sårede mennesker. Alle har beholdt jobbet, siden vi startede. Alle kan lide det, og vi har en høj tilfredshed, selvom det er hårdt arbejde både dag og nat. Det er en unik oplevelse at lande på Rigshospitalet om sommeren og mærke byen vågne op. Det er der ikke noget, der slår. De bedste øjeblikke er, når man har ydet en indsats, og man kan mærke, at man gør en forskel for nogle mennesker. Næsten uanset hvordan udgangen er, har man hjulpet nogen.

Medlemmerne fortæller: “Vi blev konfronteret med nogle situationer, som ikke var helt normale for piloter.”

4.000 missioner

Jeg har altid været aktiv i pilotforeningerne og prøvet at være med til at påvirke egne vilkår. Det er en unik mulighed. Det er nemt at sidde og synes, at noget ikke er fair, men hvis man vil gøre en forskel, må man melde sig ind. Det er i høj grad også en positiv ting at sidde over for ledelsen. Så kan firmaet fremlægge deres synspunkter, og vi kan fremlægge vores.

Den næste store ting, vi skal finde ud af, er, om Norsk Luftambulanse skal fortsætte, eller om det bliver en anden operatør. Vi er gået fra tre til fire helikoptere, og man kan se, at vores aktivitetsniveau har været støt stigende med mere end 4.000 missioner om året. Vi har et godt safety record og har ikke haft nogle alvorlige hændelser. Det beviser, at firmaet er yderst professionelt og drevet af en god kultur.

Vi bruger mange af de penge, vi tjener, til træning og uddannelse, og jeg sidder i en masse af de her udvalg. Nogle arbejder med optimering af kommunikation mellem politi, ambulance og brandfolk. Vi har folk, der arbejder med udvikling af vores systemer på sygehusene, og vi har læger, der forsker. Nogle beskæftiger sig med det nye droneområde. Hvis vi har en god idé til ekstra udstyr, kan vi få det i en prøveperiode. Vi har fået ekstra landingspladser på sygehusene. Odense er et godt eksempel på, at vi har fået en landingsplads helt tæt på akutmodtagelsen. Jeg kunne blive ved med at nævne forskellige tiltag, som vi har udrullet de seneste år.

Vi er alle sammen med til at udvikle idéer, men det sker kun, fordi firmaet gerne vil. Det gennemsyrer det hele, at firmaet gerne vil udvikle ambulancetjenesten. Derfor har det også været naturligt for dem at tage overenskomster og arbejdsvilkår alvorligt. Vi er heldige, at vi er i en god virksomhed. Man værdsætter det virkelig. Vi har det som blommen i et æg.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev