Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Branchen om hjælpepakke: En god dag – men der er stadig udfordringer

Del denne artikel på:

Finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde torsdag formiddag på et pressemøde, sammen med en lang række partier, en enorm økonomisk hjælpepakke, der skal holde hånden under danske virksomheder.

Der lægges op til, at regeringen, hvis det bliver nødvendigt, vil bruge mindst 300 mia. kroner for at holde hånden under dansk erhvervsliv.

Men når det gælder støtten til den danske luftfartsbranche, er der stadig en række uafklarede punkter, som Flyvebranchens Personale Union vil prøve at ridse op her.

– FPU anerkender de historisk store hjælpepakker som regeringen i samarbejde med de øvrige partier i Folketinget har lagt frem indtil nu. Der er rigtige gode punkter, også for de mellemstore virksomheder vi repræsenterer, siger FPU’s formand Thilde Waast.

Men der er stadig brug for at få specificeret hjælpepakkerne i forhold til luftfart yderligere, forklarer hun. Blandt andet for nogle af de lidt større luftfartsselskaber er der fortsat uklarheder.

Hjælpepakken, der gælder hele det danske erhvervsliv, giver blandt andet adgang til kompensation for faste udgifter i virksomheder, der har mistet en stor del af deres indtægtsgrundlag.

Men den indeholder også et kompensations-maksimum på 60 mio. kroner for hele perioden på tre måneder.

Det vil hjælpe mange mindre virksomheder, herunder også i luftfartserhvervet.

– Men det er ikke tilstrækkeligt for luftfartens større virksomheder, luftfartsselskaber og lufthavne, der blandt andet skal sikre, at leasingaftaler og gældsforpligtelser ikke misligholdes, siger Thilde Waast.

Gigantisk håndsrækning til charter

Kommunikationschefen i Sunclass Airlines sætter også ord på, hvad der er af positive tiltag og udfordringer i hjælpepakken.

– Det, der var i pakken i første runde, er jo mere en håndsrækning til Spies. Delen med, at pakkerejser, der er annulleret pga. coronakrisen, stiller staten en garanti for at tilbagebetale. Det er en gigantisk håndsrækning til rejsebranchen. Det er de 1,5 mia. kr. til Rejsegarantifonden. Det kan vi virkelig bruge til noget, siger Lisbeth Nedergaard.

Hvad har I ellers brug for, som I ikke har fået noget ud af?

– Lige nu har vi brug for, for at være helt ærlig, er, at få en klarhed over, hvad betyder det, når de for eksempel siger, at du kan få mellem 25 og 80 pct., dækket af staten på faste udgifter. For der er altså forskel på, om det er 25 eller om det er 80 pct. Og om det dækker leasingkontrakter af fly for eksempel. Vi har simpelthen brug for klarhed, siger Lisbeth Nedergaard.

Der findes også virksomheder, der har faste udgifter, som ligger væsentligt over aftalens loft på 60 mio. kroner for hele perioden.

Bliver det et problem for jer?

– Ja, det gør det. Men jeg skal lige finde ud af, hvor hurtigt det kommer til at betyde noget, siger Lisbeth Nedergaard.

Hun forklarer, at tingene sker så hurtigt, at ingen nærmest kan nå at følge med. Og hun har selvfølgelig fuld forståelse for, at man ikke kan nå at afklare alle detaljer i sådan en beslutning.

– Men det vi mangler at finde ud af nu, er præcis, hvor meget og hvor lidt og hvordan, siger Lisbeth Nedergaard.

DAT: En gevaldig hjælp

Også hos selskabet DAT er der positive meldinger efter fremlæggelsen af regeringens hjælpepakke.

– Den pakke, der bliver præsenteret i dag, der giver mulighed for kompensation for vores faste omkostninger op til ca. 20 mio. kroner per måned, det er en gevaldig hjælp, og den sætter vi stor pris på, siger direktør, Jesper Rungholm.

– Så jeres omkostninger ligger ikke så meget ud over det beløb, så det går helt galt for jer?

– Ikke de faste omkostninger, nej. Hvis vi tager vores leasingomkostninger, hangaromkostninger og de andre omkostninger, vi simpelthen ikke kan komme ud af på nogen som helst måde, så er de under de 20 mio. kr. som vi snakker om her. Det er ganske rigtigt en stor hjælp, lyder det fra direktøren.