Sidste nyt
Foto: MLT/FPU

Dansk luftfartstøtte er gået til Ryanair og Qatar Airways

Del denne artikel på:

Et tocifret millionbeløb fra sidste års luftfartspakke er gået til 40 udenlandske flyselskaber, der er fløjet til danske lufthavne. Men de penge burde være brugt på at genskabe jobs i dansk luftfart, mener Flyvebranchens Personale Union.

Ryanair, Qatar Airways og Wizz Air er nogle af de mange udenlandske flyselskaber, der har modtaget penge fra Danmark gennem sidste års hjælpepakke til luftfart. I alt er mere end 45 millioner kroner gået til udenlandske flyselskaber. Det viser en opgørelse, som Luftfart.Nu har fået aktindsigt i.

Ryanair modtog for eksempel næsten 6 mio. kr. i luftfartsstøtte fra Danmark, inden de ramte EU’s støtteloft for, hvor mange penge de må få af den danske stat.

”Dansk luftfart er i en kæmpe krise, og tusindvis af piloter og kabineansatte i Danmark har mistet deres job. Det virker absurd, at danske skattekroner er gået til flyselskaber i Irland og Emiraterne, som er kendt for at modarbejde overenskomstmæssige vilkår og for ikke at respektere ansattes rettigheder,” siger Thilde Waast, formand for Flyvebranchens Personale Union (FPU).   

11 danske, færøske og grønlandske selskaber og 40 udenlandske selskaber har modtaget penge til at betale lufthavnstaksterne. De udenlandske selskaber tæller både europæiske, asiatiske og mellemøstlige selskaber og spænder bredt lige fra KLM og Lufthansa til Turkish Airlines og Air China.

Aktieanalytiker: Ryanair laver frontalt angreb på SAS’ hjemmebane

Ville undgå konkurrenceforvridning

De udenlandske flyselskaber har søgt støtte fra Danmark, fordi en del af luftfartspakken blev lavet til at understøtte flyvninger til og fra de danske lufthavne. Selskaberne kunne dermed få refunderet nogle af de start- og passagerafgifter, som de betaler.

Luftfart.Nu har spurgt transportminister Benny Engelbrecht, om han er tilfreds med, at regeringen står bag en ordning, hvor millioner af danske skattekroner er gået til udenlandske flyselskaber i fx Qatar, Tyrkiet og Irland.

Transportministeren har ikke ønsket at svare direkte på spørgsmålet, men skriver i et skriftligt svar til Luftfart.Nu, at det havde været konkurrenceforvridende, hvis ikke alle havde fået samme hjælp.  

”Med luftfartspakken havde vi en klar forhåbning om at hjælpe luftfarten gradvist i gang igen og få gang i nogle af de mange vigtige flyforbindelser. Det skulle ikke alene gavne luftfartsselskaberne, men primært understøtte mobiliteten særligt for erhvervslivet, som naturligt har haft behov for at opretholde deres erhvervsrelationer, hvorved ordningerne havde til hensigt at understøtte brede dele af dansk økonomi. Støtteordningen var derfor også tilgængelig for alle luftfartsselskaber, der ville flyve en flyrute fra en dansk lufthavn. Det ville desuden være konkurrenceforvridende, hvis ikke alle brugere af lufthavnen ville kunne gå gavn af takststøtte,” siger Benny Engelbrecht.

Top 15 over de selskaber, der har modtaget flest penge fra takststøtteordningen. Kilde: FPU

Mislykket ordning

Støttemidlerne er en del af den luftfartspakke, som blev politisk vedtaget i juni 2020. Pakken var igennem et turbulent forløb, fordi EU-Kommissionen ikke godkendte den på grund af reglerne om statsstøtte. Først i september kom der en justeret luftfartspakke.

”Vi forstår godt, at man har ønsket at hjælpe de danske lufthavne, men FPU mener, at midlerne burde være gået til selskaber med danske baser, så vi havde sikret danske arbejdspladser i stedet for at sende danske skattekroner ud af landet. Wizz Air og Ryanair har brugt krisen til at udnytte ansatte og udvide forretningen på bekostning af selskaber, der behandler deres ansatte ordentligt. Det virker ejendommeligt, at de skal have hjælp af den danske stat,” siger Thilde Waast.   

                                                                    Om Luftfartspakken

For at understøtte flyvninger til og fra de danske lufthavne er der afsat 130 mio. kr. til refusion af 50 pct. af de start- og passagerafgifter, som selskaberne betaler. Der gives støtte for rute- og charterflyvninger udført i perioden den 1. august til den 31. december 2020. Støtten gives for lufthavnstakster betalt til danske lufthavne med rute- og/eller sæsonruteflyvning.

Læs mere her

Der blev tilsidesat 130 millioner til ordningen, men kun 69 millioner er blevet brugt.

“Luftfartsbranchen er den hårdest ramte branche under corona-krisen. Nu står vi med en pulje, hvor pengene ikke engang er brugt op. Det viser klokkeklart, at den her ordning var skruet helt forkert sammen,” siger Thilde Waast og fortæller, at FPU hellere havde set en ordning, hvor flyselskaber med danske baser kunne få økonomisk støtte til de obligatoriske træningsudgifter, hvis de genansatte piloter og kabineansatte.

”Det ville skabe incitament til at ansætte luftfartspersonale hurtigere, og det ville dermed bringe nogle af arbejdsløse 2.000 piloter og kabineansatte tilbage i danske job.”  

Også transportministeren anerkender, at luftfartspakken ikke har fungeret efter hensigten.

”Det viste sig desværre, at tiden ikke var den rette for luftfartspakken, og at aktivitetsniveauet i luftfartssektoren fortsat er meget lavt,” siger Benny Engelbrecht.

Ryanair annoncerer base i Billund uden at have en dansk overenskomst klar