Debat: Ridser i den ellers pæne SAS-lak

Af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (S)

Det kan efterhånden være svært at købe en flybillet med god samvittighed. For den europæiske luftfartsbranche har i mange år været præget af social dumping og unfair konkurrence. Kreative ansættelsesformer uden overenskomster, spøjse selskabskonstruktioner og spekulation i placeringen af hjemmebaser er bare nogle af flyselskabernes tricks til at holde omkostningerne til personale nede. 

Og det bliver ikke nemmere at gennemskue, hvor forholdene er i orden. Flere og flere flyselskaber benytter sig i højere grad af underleverandører, hvor personalet ikke nødvendigvis ansættes på samme vilkår som i moderselskabet.

Flyvebranchen Personale Union har kæmpet hårdt for at få tegnet overenskomster med de fleste af SAS-leverandørerne.Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (S)

Det gælder blandt andet SAS, hvis hvide maskiner med det karakteristiske blå haleror ellers har været garant for høj kvalitet og god samvittighed. På tre år er andelen af eksterne fly i SAS-flåden steget gevaldigt, og i dag er mere end hver fjerde SAS-fly fløjet af en underleverandør. Det viser en kortlægning foretaget af Flyvebranchen Personale Union, der er fagforeningen for flyvende personale i Danmark.

SAS har en håndfuld underleverandører i folden, og selvom SAS står for Scandinavian Airlines, så har alle fem underleverandører hjemme i lande uden for Skandinavien i Irland, Estland og Spanien. Særligt én af SAS-leverandørerne springer i øjnene. Nemlig SAS Ireland, der flyver fra baser i Malaga og London med ansatte uden overenskomst, der derfor er ansat på lokale vilkår. SAS Ireland fløj sidste år på mange forskellige ruter i SAS’ rutenet, og de fløj også intensivt mellem København og Stockholm.

Som navnet antyder, hører SAS Ireland administrativt hjemme på den irske ø. Ud over Guinness er Irland kendt for én af de laveste selskabsskatter i EU, og det er ikke utænkeligt, at det har været medvirkende til SAS’ beslutning om placeringen af hjemstedet for sit underselskab. Det hele handler altså om at slippe billigst muligt for enhver pris, og det er en anden uheldig tendens.

Hvis man flyver fast mellem de skandinaviske lande, så burde det selvfølgelig være på skandinaviske vilkår. Jeg er helt med på, at den europæiske flybranche er presset, og SAS er hårdt presset af lavprisselskaberne.

Der er brug for fælleseuropæiske regler for de sociale aspekter af luftfarten, så vi kan få bremset det ræs mod bunden, vi er vidner til.

Men indtil det kommer til at ske, så må selskaberne altså tage et ansvar og hæve den barre for løn- og arbejdsvilkår, der efterhånden sidder enormt lavt. Flyvebranchen Personale Union har kæmpet hårdt for at få tegnet overenskomster med de fleste af SAS-leverandørerne. Men selv med overenskomster på plads, så er der flere meldinger fra ansatte hos underleverandørerne om overtrædelser af overenskomsterne blandt andet i form af en ekstrem striks sygepolitik.

Når hjemmebasen er i Spanien eller England, så er det ude af den danske fagbevægelses hænder at skaffe ordentlige løn- og arbejdsvilkår. SAS må selvfølgelig bygge deres organisation op lige præcis, som de selv ønsker det. Men hvis de vil risikere at sætte deres gode navn, ry og rygte som den ordentlige dreng i klassen over styr, så tror jeg, de gør det svært for dem selv.

Jeg er overbevist om, at vi er rigtig mange, der gerne vil købe vores flybilletter med god samvittighed. Og spørgsmålet er, om man kan have det nu, når man køber en billet med SAS? Det er i hvert fald svært at gennemskue som forbruger, når underleverandørerne efterhånden fylder så meget. Flyene har jo de samme farver, billetten koster det samme og bestilles det samme sted og personalet har samme uniformer på. Vi risikerer altså ret let at købe katten i sækken, og jeg forstår ikke, at SAS gambler med deres omdømme på den her måde.

Skriv en kommentar

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev