Domstol spænder ben for Ryanairs irske kontrakter

En belgisk domstol har slået fast, at det er de lokale, nationale regler, som gælder for personalet i Ryanair. Dommen kommer efter otte år juridisk slagsmål.

Sagen omhandler seks medarbejdere med hjemmebase hos Ryanair i Charleroi, Belgien. Ryanair har overfor de ansatte stået stejlt på, at de er omfattet af irske love og regler uagtet, hvilket land de måtte have base.

De irske regler er særligt fordelagtige for Ryanair, da blandt andet arbejdsmarkedsreglerne på den grønne ø er mere lempelige end i resten af EU set fra arbejdsgivers perspektiv.

Ryanair har baser over det meste af Europa – dog ikke Danmark.

Hjemmebase definerer regler

Sagen i Belgien har været undervejs siden 2011. I 2017 nåede den EU-domstolen, som afgjorde, at uenigheder om besætningsmedlemmernes ansættelseskontrakter falder indenfor det lands domstole, hvor de har hjemmebase.

Hjemmebase defineres som derfra, hvor man sædvanligvis udfører sit arbejde og ikke det land, hvor et selskab måtte vælge at indregistrere sine fly for at pleje egne interesser.

Tilbage i Belgien har den nationale domstol således afgjort, at belgisk arbejdsmarkedslov gælder for ansatte med base i Belgien. Domstolen har endvidere genåbnet sagen, så de seks besætningsmedlemmer får mulighed for at opnå efterbetaling af løn, feriepenge, udlæg for mad og rens af uniform.

Ryanair har efter dommen udtalt i en meddelelse til Reuters, »at dommen ingen effekt har, og ikke sætter nogen præcedens, da den alene anerkender den kontraktuelle aftale, som selskabet allerede opnåede sidste år med sit belgiske crew.«

Udbredelse afhænger af fagforeninger

Sagen fra Belgien trækker paralleller til Danmark. Her blev Ryanair præsenteret for lignende krav i en dom i 2015, da selskabet undsagde sig at indgå dansk overenskomst. Både i 2015, men også i forbindelse med sagen fra Belgien, lyder det fra fagforeningerne, at afgørelsen har betydning for ansatte i hele EU.

Før end dette sker, vil det kræve, at hvert enkelt lands fagforeninger tager opgaven på sig, forklarer Steen Erik Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet.

»Den her dom kan give incitament til de faglige organisationer i de enkelte EU-lande til at se på, hvad de kan gøre i deres respektive hjemlande. Men udbredelse af dommen afhænger helt af fagforeningernes indsats,« siger han og tilføjer:

»I 2015 med Arbejdsrettens dom i Danmark troede vi, der vil ske mere – der kom jo lykønskninger fra hele verden – men ikke alle fagforeninger i Europa er lige aktive.«

Interesseforskelle er en udfordring

På tværs af den europæiske flyvebranche er der store interesseforskelle. I Spanien er ungdomsarbejdsløsheden oppe på 50 procent.

Her er 12.000 kroner i måneden nok til at et ungt menneske kan opfylde ønsket om at flytte hjemmefra. Jobmanglen gør det simpelthen svært for fagforeningerne at få de ansatte organiseret og kræve bedre vilkår, påpeger Steen Erik Navrbjerg. Samtidig står fagforeningerne overfor uhyre kreative arbejdsgivere:

»Det helt store problem er også, at arbejdsgiverne er gode til at finde hullerne i lovgivningen. Nye EU-direktiver er allerede overhalet af nye koncepter, før de træder i kraft, og det virker til, at fagforeningerne har store udfordringer med at holde trit med selskaberne,« siger arbejdsmarkedsforskeren og tilføjer:

»Der ligger en mulighed i at stærke fagforeninger, som den eksempelvis den danske går ind og hjælper i andre lande, for derved at løfte niveauet i de lande, som truer blandt andet danske jobs.«

Han peger på, hvordan det i efteråret 2017 var en forandring ”nedefra” i form af piloterne, som mobiliserede sig, og siden opnåede en række forbedring af deres vilkår.

Dansk hjælp til rumænsk faglig kamp

Hos de flyansattes fagforening i Danmark, FPU, deler man glæden med de belgiske fagforeninger over domstolens afgørelse:

»I 2015 tog vi opgøret med Ryanair i Danmark. Det var et sats, fordi juraen på området ikke var klokkeklar. Men siden da er der kommet en række domme, og der skal ikke herske tvivl om at dommen i Belgien er en gave til fagforeninger, der ønsker at Ryanair skal betale ordentlige løn og arbejdsvilkår,« siger Anders Mark Jensen, næstformand i FPU, som dog også peger på nødvendigheden af, at den europæiske fagbevægelse trækker i arbejdstøjet og rækker en hjælpende hånd ud:

»Ryanair vokser også i Østeuropa. Netop derfor har vi igangsat et projekt med det formål at styrke luftfartsfagforeningen i Rumænien til at tage lignende slags sager op mod Ryanair og andre selskaber.«

FPU har siden 2017 samarbejdet med en Rumænsk fagforening. Samarbejdet skal blandt andet dæmme op for systematisk udnyttelse af billig arbejdskraft fra landet, der er et af EU’s fattigste.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev