Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Erhvervspsykolog: Luftfartsbranchens mentale sundhed er i deroute

Del denne artikel på:

63 % af ansatte i luftfartsbranchen oplever, at deres mentale helbred er blevet forværret pga. corona. Dette kalder på et øget fokus på interventioner rettet mod det psykiske arbejdsmiljø både individuelt og organisatorisk, skriver erhvervspsykolog, Mentale sundhedsproblemer forsvinder ikke ved at ignorere dem eller tie dem ihjel, de kræver (pro)aktiv handling.

Af Sarah Ambs-Thomsen, erhvervspsykolog

Sarah E. Ambs-Thomsen er autoriseret psykolog med speciale i psykisk arbejdsmiljø og ledelse. Hun skriver løbende indlæg til luftfart.nu. Hun har arbejdet som kabineansat i Cimber Air og har i dag sin egen erhvervspsykologiske praksis, hvorfra hun leverer foredrag, kurser, konflikthåndtering, karriererådgivning samt stress- og krisesamtaler.

Psykisk arbejdsmiljø i luftfartsbranchen – præcorona


Ligesom andre ansatte, der arbejder på distancen eller på skiftehold, oplever særligt piloter grundlæggende mange fysiske-, følelsesmæssige- og miljømæssige stressfaktorer. Nylig forskning viser, at piloter generelt er mere udsatte for at udvikle psykiske problemer. Årsagerne er normalt at finde i de antisociale arbejdstider, forstyrrede søvnmønstre, stillesiddende arbejde med manglende mulighed for fysisk aktivitet, skift mellem høje og lave stressperioder, støj, vibrationer, isolation osv. (Kilde: Cahill et al. 2020).

Along came corona

Sådan lå landet, før corona blev en del af luftfartsbranchens virkelighed. Når man så ser på situationen i branchen midt i corona-kaosset, må vi konkludere, at stressorerne på begge sider af cockpitdøren på ingen måde er reduceret. Tværtimod. Jobusikkerhed, lønnedgang, karrieremæssig identitetskrise og økonomisk usikkerhed er bare nogle af de tillæg, vi kan sætte på listen.

Akut behov versus metaltræthed

Dem, der har mistet deres job, vil ofte opleve mentale sundhedsproblemer, hvor der er behov for akut støtte. De, der fortsat er på arbejdspladsen derimod, har oftere brug for støtte og redskaber til at håndtere usikkerheden og det lange seje træk. Netop denne langvarige usikkerhed beskriver mange flyvende som det mest belastende aspekt.

Piloternes ’catch 22’

Psykologi og luftfart har altid været tæt forbundet, da sikkerhed altid har været tæt relateret til individets psykiske tilstand, kompetencer og præferencer. Men i denne forbindelse opstår der et dilemma. På den ene side er piloter i langt større risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer end andre faggrupper, særligt i denne tid. På den anden side er det langt mere usikkert for piloter at tale om deres mentale belastninger, da man kan frygte, at ens medical sættes over styr.

Lad os få lidt facts på bordet omkring mental sundhed i luftfartsbranchen. Undersøgelser viser:

  • 63 % i branchen oplever, at deres mentale helbred er blevet forværret pga. corona.
  • 80 % af de piloter der er belastet, ønsker ikke at informere deres arbejdsgiver om det.
  • 20 % af piloterne oplever at blive tilbudt støtte til mentale belastninger.
  • 15 % af kabinepersonalet oplever at blive tilbudt støtte til deres mentale belastninger.
  • 20 % har reelt gjort brug af tilbud om støtte til mental sundhed.
  • 80% føler at deres selskab ikke prioriterer de ansattes trivsel.
  • 60 % af piloterne og 70 % af kabinepersonalet melder, at de gerne ville gøre brug af tilbud, der kunne støtte dem i deres mentale sundhed!

Selskabernes håndtering

De i branchen, som har modtaget støtte til deres mentale sundhed, har fået det i form af bl.a.:

  • Workshops eller webinarer om sikring af mental sundhed og trivsel i coronatiden.
  • Rådgivning eller telefonisk sparring med psykolog.
  • Støttende telefonopkald fra ledelsen eller tillidsvalgte.
  • Virtuelle mødesteder osv.

Luftfartsselskaberne kan med fordel sørge for, at der både bliver taget hånd om dem, der afskediges (krisepsykologisk indsats), og at de, der midlertidigt er hjemsendt, og de resterende, der er på job, får redskaber og støtte til at komme helt igennem denne belastende tid på den sundeste måde mentalt set. Det kræver, at man støtter dem, der åbner op om mentale belastninger, samt at man fremmer bevidstheden om mentale sundhedsproblematikker generelt i luftfartsselskaberne.

Pilot Peer Support Programme (PPSP)

Den 14. februar 2021 træder der et regulativ i kraft på baggrund af Germanwings-ulykken i marts 2015, som dikterer, at europæiske operatører under EASA skal implementere et ”Pilot Peer Support Programme (PPSP)”. PPSP er et støtteprogram, hvor ledelsen, psykologiske sundhedsprofessionelle og ansatte, der er trænede til det, arbejder sammen om at levere rådgivning, henvisning og/eller behandling, når den mentale sundhed er forringet. Det anbefales dog, at luftfartsselskaberne ikke afventer denne dato, men løbende monitorerer, støtter og henviser ansatte med mentale belastninger til sundhedsprofessionelle.

Individets egen håndtering.

Ved at undersøge data givet af 1.100 piloter, har man identificeret nogle af de livsstilsfaktorer, der har et direkte link til niveauet af depression og angst (Kilde: Cahill et al. 2020). Nedenfor kan du se de primære aspekter, der kan optimere din mentale sundhed i krisetider.

Læs med her og lad dig inspirere.

Søvn  Søvn er fundamentet for trivsel grundet dens imponerende restorative funktion. Undlad koffein sen eftermiddag og aften samt skærm én time inden sengetid. Undlad lys og lyd i soveværelset og sørg for god søvnhygiejne (faste tider, faste ritualer mv).  
Træning / fysisk aktivitet  Undgå hård træning, hvis du har et højt stressniveau, dyrk kun motion, som er drevet af lyst, og vær gerne aktiv sammen med andre. Hellere udendørs end indendørs.  
Diæt / madvarerBrug ikke kaffe til at ”lette” om morgenen og rødvin til at ”lande” om aftenen. Begræns alkohol, koffein og sukker. Øg indtagelsen af groft brød, fuldkorn, spinat, bønner, frø, fede fisk, æg, banan, mørk chokolade mv.  
Sociale relationerBrug tid med venner og familie. Tal om belastninger og ræk ud til kollegaer. Undlad at ignorere belastningen, og undlad at isolere dig fra andre. Social support er den vigtigste buffer mod mental overbelastning!  
Stresshåndteringsteknikker  Søg sundheds- og psykologfaglig hjælp og rådgivning, når du oplever begyndende belastning. Stress- og belastningsreaktioner kan både håndteres og reduceres, men det er svært at stå alene med. Netop de eksekutive funktioner, du skal bruge til at håndtere stress (fx planlægning, overblik og hensigtsmæssig beslutningstagen), vil du opleve, er stærkt nedsatte i takt med, at belastningen stiger. Så ræk ud og søg hjælp, alt andet er karriereforringende på sigt.  

Hermed en opfordring til at tage den mentale sundhed seriøst, så tidligt og proaktivt som muligt. Tidlige interventioner er godt givet ud både helbredsmæssigt, socialt, medmenneskeligt og økonomisk!