Fik du flybilletten billigt? Tjek her, om personalet betaler prisen

Del denne artikel på:

Sommeren står for døren. For en stor del af befolkningen er det forbundet med en tur i lufthavnen. Danskerne tager samlet på 4,2 millioner ferierejser med fly om året.

Mange har sikkert også fået billetten billigt – på bare ti år er billetpriserne på fly faldet i snit med over 27 procent, viser tal fra Danmarks statistik.

Øget konkurrence har været en væsentlig drivkraft bag de billigere billetter.

I nogle tilfælde er der dog også tale om, at billetten har været ”for” billig. Det er nemlig ikke alle selskaber, som har overenskomst med deres ansatte. Se listen her (artiklen fortsætter nedenfor):

Mere end et spørgsmål om løn

En overenskomst sikrer de ansatte en masse rettigheder, som ikke er skrevet ned ved lov.

Uden disse rettigheder, vil selskabet kunne presse de ansattes vilkår for at holde omkostningerne nede, forklarer næstformand i Flyvebranchens Personale Union, Anders Mark Jensen:

»Vi oplever desværre ofte, at manglende overenskomst er ensbetydende med dårlige løn- og arbejdsvilkår, fordi virksomheden udnytter, at hver enkelt ansat skal forhandle sine egne vilkår,« siger han og tilføjer:

»Men en overenskomst handler ikke kun om løn og arbejdstid. Det er også et spørgsmål om medindflydelse og juridisk beskyttelse af de ansatte.«

Ryanair vinder på dårlige vilkår

Reglerne for konkurrence i europæisk luftfart er siden 1990’erne blevet lempet.

De mere lempelige regler har ifølge Laust Høgedahl, forsker i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet, åbnet markedet for nye lavprisselskaber, der især har gjort løn- og ansættelsesvilkår til et konkurrenceparameter for at holde priserne nede.

»Ryanair er et godt eksempel på udviklingen. Med dereguleringen har selskabet fået adgang til at åbne ruter i hele Europa og rekruttere i lande, hvor arbejdsløsheden er høj og lønnen lav uden overenskomst,« siger Laust Høgedahl.

Det har især sat pres på de nationale selskaber, som historisk har været gode til at tegne overenskomster med sine ansatte.

»Personaleomkostninger er en stor udgiftspost for en virksomhed. Derfor er det en stor konkurrencefordel for et selskab ikke at have overenskomst med sine ansatte,« siger Laust Høgedahl.

Ryanair valgte i december sidste år efter massivt pres fra sine medarbejdere at åbne for dialog med fagforeninger, men selskabet har endnu til gode at underskrive sin første overenskomst.

Holder omkostningerne i bund

Det irske selskab er dog langt fra eneste selskab, der ikke har overenskomst med sine medarbejdere. Også Wizz Air er kendt for styre medarbejderne med hård hånd.

Ryanair og Wizz Air indtager således den europæiske top, når det kommer til at holde omkostningerne nede – blot 24 øre per sæde per kilometer fløjet mod eksempelvis 32 øre i EasyJet og 50 øre i SAS, som begge er selskaber, der har overenskomst med sine medarbejdere.

I FPU har man gennem samarbejdspartnere oplevet, hvordan konkurrencen i Europa fra især selskaber som Ryanair og Wizz Air sætter helt nye standarder for, hvor langt de ansattes vilkår bliver presset for at holde omkostningerne nede.

»Vi har set mange eksempler på, hvordan Ryanair i vid udstrækning gør brug af falske selvstændige uden rettigheder, hvilket i sidste ende giver selskabet adgang til lavere omkostninger end konkurrenterne,« siger Anders Mark Jensen.

Fyret for at lave fagforening

Sidste år kunne Fagbladet 3F afsløre, hvordan de kabineansatte i Wizz Air ikke får løn under sygdom, bliver tvunget på egenbetalt ferie i vintermånederne og må nøjes med en grundløn på cirka 2.000 danske kroner.

Enhver form for organisering i selskabet bliver imødekommet med afskedigelse. I 2014 blev 19 ansatte fyret for at lave en fagforening.

Ingen af de to selskaber har base i Danmark, men flyver til sammen på over 50 ruter til og fra danske lufthavne.

Selvom både Ryanair og Wizz Air driver deres forretning som lavprisselskaber, er det vigtigt ikke at sætte lighedstegn mellem billige billetter og manglende overenskomst, påpeger Anders Mark Jensen:

»I 2015 fik 3F udarbejdet en rapport af Cowi, som viste, at prisen for ordnede arbejdsforhold er 37 kroner pr. flybillet. Derfor ser man også selskaber som eksempelvis EasyJet, der ikke lader billige billetter gå ud over de ansattes vilkår.«

Danske ruter uden overenskomst

Det er ikke kun på internationale ruter, at man som rejsende skal være opmærksom på spørgsmålet om overenskomst.

På dansk indenrigs flyver selskabet Air Alsie under varemærket Alsie Express indenrigsruter fra Sønderborg til København og Rønne. Senest har selskabet endda lykkedes med at lande en kontrakt som underleverandør til SAS.

»Vi har talt med Air Alsie flere gange med henblik på at få en overenskomst, men uden held. Nu vil de så flyve for SAS i Danmark, hvor alle andre leverandører har overenskomst,« siger Anders Mark Jensen og tilføjer:

»Derfor har vi som ansvarlig fagforening sendt et overenskomstkrav til selskabet, og de har sagt ja til at mødes med os, hvilket, vi håber, fører til en overenskomst.«

FPU mødes med Air Alsie i næste uge.

Svært at gennemskue arbejdsvilkår

På diverse søgemaskiner for flybilletter er det i dag ikke muligt, at filtrere efter at selskaberne har ordnede vilkår for deres ansatte. Visse søgemaskiner lader dog kunden vælge, hvilke luftfartsselskaber man vil have vist billetter fra.

»Det er meget besværligt, hvis man som forbruger på egen hånd skal undersøge, hvor vidt hvert enkelt luftfartsselskab har ordnede forhold,« siger Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver for miljø og luftfart hos Forbrugerrådet Tænk.

»Mange har sikkert hørt om, at Ryanair ikke har overenskomst, men ellers skal man jo på det nærmest kende nogen, som kender branchen indgående, hvis man vil have det fulde overblik over arbejdsvilkårene i branchen,« tilføjer hun.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk kunne fx en Fairtrade-ordning for fly være en hjælp for forbrugeren til at vælge selskaber, der ikke kun tænker profit.

»Helt grundliggende er vi dog imod, at det er forbrugeren, der skal træffe disse valg. Det bør være sådan, at hvis man vil sælge en flybillet, så er der naturligvis styr på både arbejdsvilkår, miljøbelastning og forbrugerrettigheder,« fastslår Vibeke Myrtue Jensen.

Har du læst disse artikler?