Hvordan påvirker coronavirus dit job? Juristerne svarer på dine spørgsmål

Coronavirussen spreder sig og det samme gør tvivlen. Hvad sker der, hvis du som kabineansat eller pilot bliver ramt af karantæne eller smitte? Juristerne fra Min A-kasse og FPU giver dig svarene.

Opdateret 10. marts kl. 12.00: Over 100 danskere er nu smittet af coronavirus, og spørgsmålene begynder at sprede sig.

I luftfartsbranchen er det ikke utænkeligt, at man kommer i karantæne, eller i værste fald selv bliver smittet. To kabineansatte hos SAS er blevet smittet. Flypersonale har kontakt med mange mennesker, der rejser i forskellige lande. Men hvis uheldet er ude, hvad er så dine rettigheder i forbindelse med løn eller sygdom?

Først og fremmest vil vi anbefale at orientere dig løbende på Sundhedsstyrelsen side om Corona, hvor du kan læse om de generelle anbefalinger og opfordringer, der gælder for hele samfundet. Her kan du også orientere dig i forhold til de områder, som myndighederne fraråder rejser til, eller hvor det anbefales, at du går i karantæne efter, du er hjemvendt.

Hvem kan risikere at komme i karantæne?

På nuværende tidspunkt er der ikke udstedt et direkte karantænepåbud fra de danske myndigheder til rejsende, som har været i nogle af de særligt ramte områder (se listen over områderne i linket ovenfor). Udenrigsministeriet har alene opfordret hjemvendte rejsende fra de pågældende områder til at blive hjemme i 14 dage. Dermed er det (endnu) op til den enkelte om man vil gå på arbejde og dermed fortsat modtage løn.

Det må dog kraftigt tilrådes, at hjemvendte rejsende, der har besøgt de ramte områder, orienterer sine arbejdsgivere om rejsen, og følger myndighedernes anbefalinger.

Arbejdsgiveren kan herefter vælge at suspendere den hjemvendte medarbejder af frygt for smittespredning til de øvrige medarbejdere, men dette indebærer ikke løntab for den suspenderede medarbejder. Suspensionen kan og bør tidsbegrænses, fx til 14 dage.

HVIS der på et tidspunkt udstedes et påbud om karantæne til danske lønmodtagere, gør det ingen forskel om påbuddet var udmeldt efter din afrejsedato. Karantænen træder i kraft med øjeblikkelig virkning, uanset hvornår den enkelte person rejste til fx Norditalien. I den situation vil lønmodtageren, som reglerne er nu, være forpligtet til at blive hjemme og vil sandsynligvis miste sin ret til løn i karantæneperioden. Hvis en lønmodtager vælger at rejse til et af de særligt ramte områder (se listen over områderne i linket ovenfor) efter de danske myndigheder har udstedt et påbud om karantæne vedrørende det pågældende område, vil det muligvis kunne sidestilles med selvforskyldt sygdom og få ansættelsesretlige konsekvenser, som fx afskedigelse for den pågældende lønmodtager.

Hvis jeg bliver smittet, har jeg så ret til løn under sygdom?

– Det har man selvfølgelig, hvis man er ansat som lønmodtager og har hjemmebase i Danmark.

Hvad sker der, hvis man bliver sat i karantæne?

– Bliver du sat i karantæne uden at være smittet med corona-virussen (eller er syg i øvrigt) i forbindelse med en ferie, og bliver du derfor forhindret i at vende tilbage på arbejdet som forventet, er det force majeure. Du kan derfor ikke blive afskediget for at udeblive fra dit arbejde, men du har som udgangspunkt ikke ret til løn.

Ofte vil du dog kunne finde en løsning med din arbejdsgiver, hvor du enten arbejder, mens du er i karantæne, eller indhenter det forsømte senere.

– Hvad hvis jeg er på tjenesterejse (eller gør ophold i andet land mellem flyvninger?)

– Har du været på forretningsrejse og bliver sat i karantæne derefter, enten af myndighederne eller af din arbejdsgiver, skal din arbejdsgiver betale din løn under karantænen.

Bliver du smittet i forbindelse med dit arbejde og herefter sendt i karantæne, skal din arbejdsgiver betale din løn.

– Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver frygter, at jeg er smittet?

– Ønsker din arbejdsgiver ikke, at du kommer på arbejde af frygt for smitte, men ingen myndigheder har sat dig i karantæne, skal din arbejdsgiver betale din løn.

I det hele taget er det meget vigtigt, at man følger myndighedernes anvisninger, hvis man vil beholde sine rettigheder.

– Kan jeg sige nej til en rejse?

– Beder din arbejdsgiver dig om at rejse, kan du sige nej, hvis Udenrigsministeriets rejsevejledning fraråder rejser til landet – ellers ikke.

Dog kan du få en lægeerklæring, hvis dit helbred af den ene eller anden grund er skrøbeligt, og du dermed er ekstra udsat.

Hvordan står jeg, hvis min arbejdsgiver beder mig om at gå ned i tid som følge af lavere produktion?

– Det er først og fremmest vigtigt, at en nedgang eller ændring i arbejdstid (det kan være fra fuldtid til deltid eller i form af orlov) følger bestemmelserne i din overenskomst eller arbejdskontrakt. Det vil særligt sige varslingsbestemmelserne, der som udgangspunkt vil sige, at en sådan ændring af arbejdsforholdene først kan ske om flere måneder.

Hvis du alligevel frivilligt vælger at gå fra fuldtid til deltid fra dags dato, vil det (under de nuværende forudsætninger) blive betragtet som selvforskyldt ledighed. Det betyder, at du skal afvikle en karantæne på 111 timer før end, at du får dagpenge udbetalt. For at få supplerende dagpenge skal din arbejdsgiver også ville udstede en frigørelsesattest. En frigørelsesattest betyder, at du ikke har noget opsigelsesvarsel over for din arbejdsgiver, hvis du finder en anden arbejdsgiver, der tilbyder dig arbejde med et højere timetal end din nuværende arbejdsgiver.

Vælger du at tage orlov uden løn skal du være opmærksom på, at det er en betingelse for at kunne få dagpenge, at der er mindst 4 uger tilbage af orloven, samt at du har forsøgt at få arbejdsgiveren til at afbryde orloven, så du kan genoptage arbejdet med det samme.

For at få dagpenge skal du desuden være tilmeldt som ledig på jobnet.dk og søge fuldtidsarbejde.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev