Medlemmerne fortæller: “Et af de største øjeblikke i luftfart for mig var, da jeg første gang var alene ude at flyve med min farmor:”

Josephine Teasdale Thomsen, pilot i X Fly, tidligere kabineansat i Primera og Jet Time. F. 1989. Medlem af FPU 2009. 

I anledning af FPUs 50 års jubilæum og udgivelsen af en jubilæumsbog i 2020 talte vi tilbage i oktober med en række nuværende og tidligere FPU-medlemmer om deres oplevelser i luftfart. Nogle har været med fra start i de gyldne tider, andre har færre år i luftfart på bagen. Fælles for dem alle er kærligheden til og glæden ved at flyve. Deres historier er med til at danne et billede af FPU og af luftfart, som det har været, og som det er nu. I en ny serie, “Medlemmerne fortæller,” på luftfart.nu deler vi disse portrætter.

Fra stewardesse til pilot 

Da jeg blev færdig med gymnasiet, vidste jeg ikke, hvad jeg ville være. Jeg så et jobopslag om at blive stewardesse i Primera Air i 2009, og herfra startede mit eventyr i luftfart. Det var kærlighed til branchen fra første gang, jeg gik ned af midtergangen i min fine uniform med min nyerhvervede vinge. Det skulle bare have været et enkelt sabbatår for at tjene nogle penge til en udlandsrejse, men blev til otte år i kabinen hos Primera Air og Jet Time.

Jeg havde i mine år som stewardesse en stor nysgerrighed og forundring over for selve flyvningen, og et lille frø om en dag selv at komme ud i cockpittet blev plantet. For mig er der ikke langt fra tanke til handling, og i 2011 tog jeg til Florida i USA i fem uger for at erhverve mit PPL-certifikat. Pilottiden i USA var et eventyr og en tid, jeg aldrig glemmer.

I Danmark startede jeg hos Billund Air Center og gik i skole fra mandag til fredag for at gennemføre alle ATPL-fagene, som er de skriftlige eksaminer til den kommercielle del af pilotuddannelsen. Samtidig fløj jeg charter hver anden weekend hos Jet Time. Man kan sige, at mit freelancejob var meget studierelateret. Det var fly, flylære og flyvning fra morgen til aften de fleste dage. Den praktiske del af flyvningen tog jeg hos GreyBird, og herefter tog jeg en B737-rating.

Det var hårdt at finde job, men jeg fik en aftale med Nordica i hus om, at hvis jeg fik en ATR-rating, kunne jeg få et job hos dem. Jeg startede hos Nordica i 2018. I dag hedder vi X Fly. Vi har hovedsæde i Estland, men er på dansk overenskomst. Vi flyver SAS’ indenrigsruter og også til Norge, Sverige og Tyskland. Jeg er glad for ATR’en. De korte ture med mange starter og landinger giver god træning. Efter mange år i charterbranchen er det rart at prøve noget andet.

Medlemmerne fortæller: “Dengang kunne man godt sidde med en kriminalroman, når der var ro i kabinen. Der hyggede vi.”

Farmor med på flyvetur 

Et af de største øjeblikke i luftfart for mig var, da jeg første gang var alene ude at flyve med min farmor, far og onkel. Min farmor var 82 år på det tidspunkt, og hun har gået hjemme og været madmor på en stor gård det meste af sit liv. Hun havde kun prøvet at flyve to gange før. Så jeg tog hende med i en lille Cessna 172, og vi fløj rundt og så hendes gamle fødegård fra luften. Hun var ikke bange på trods af højden og den lille flyver, men mega cool, og hun smilede hele turen igennem.

At flyve giver en enorm følelse af frihed. Jeg flyver også de små fly ved siden af arbejdet med mine venner. I sommer tog vi til Læsø i to små fly og planlagde det hele selv. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at flyve sydpå engang i fremtiden. Ned til Spanien, Frankrig og Italien. 

Vi er en gruppe af kvindelige piloter, der mødes og snakker sammen engang imellem. Der er ikke så mange af os. Jeg tror faktisk kun, at vi er omkring fem procent på verdensplan. Nogle gange ser folk mig i lufthavnen eller i flyet og tror, at jeg er stewardesse. Jeg har prøvet at få overrakt passagerlisten, som kabinen jo skal have. Det tager jeg med et smil på læben og siger: ”Tak, jeg giver den videre til kabinen.” 

Medlemmerne fortæller: “Vi sluttede af med at lave en evakuering af hovedstaden Freetown, da rebellerne stort set fik kastet FN ud af Sierra Leone.”

Luftfartskrise 

Det er rart at vide, at jeg er i en fagforening. Det er en svær balance at finde, når selskaberne skal være kørende, samtidig med at det skal være retfærdigt for medarbejderne her i coronatiden. Jeg har fulgt med på sidelinjen og været glad for, at FPU har været der. Lige nu hører vi fra vores repræsentanter i FPU næsten hver uge. De holder os ajour. Vi ville ikke kunne undvære at have en rigtig god fagforening i ryggen i den her branche. Jeg har været ansat nogle rigtig gode steder, men man hører, at det er svært i lavprisselskaberne. Man vil helst ikke have, at branchen går for meget i deres retning. 

Lige nu er det rigtig hårdt i luftfart. Når vi taler med tankmanden, baggagehandleren, folk i security, marshalls og gatepersonalet, er halvdelen blevet fyret. Mange af mine medstuderende har ikke et arbejde. De tager småjobs som at undervise på flyskolerne, men det er også hårdt at være optimistisk, når de nye studerende skal lægge en masse penge, og der er så mange ledige piloter i Europa med en masse erfaring. Så er køen til et job lang. Vi holder hovedet højt og håber på det bedste. Vi går bare og venter på, at der skal komme nogle gode nyheder. Folk står rigtig godt sammen, og vi kæmper.

Medlemmerne fortæller: “Lige pludselig var man kolleger med alle i luftfart. Den dag gik under huden på en.”

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev