Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Kraftig ekspansion af lavprisrejser på ordnede vilkår i Billund

Del denne artikel på:

Rejsende fra Vestdanmarks største lufthavn i Billund har primært grad haft valget mellem at rejse med Ryanair eller Wizz Air, når rejsen skulle foregå på budget.

Begge selskaber driver afhængigt af sæson henholdsvis 15 og ti ruter hver til og fra Billund.

Men fra næste sommer udvides udbuddet af lavprisrejser betragteligt. For Norwegian har bebudet en omfattende ekspansion bestående af otte nye destinationer.

I dag flyver selskabet blot en enkelt rute, nemlig Oslo samt to sommerruter.

Skal samarbejde med Bravo Tours

De nye ruter, der åbner til april, går til Sydeuropa og vil ifølge lavprisselskabet medføre en fordobling af selskabets kapacitet i lufthavnen.

Fire af de nye ruter åbnes i samarbejde med Bravo Tours, som har fuldchartrede flyene til græske Zakynthos, Kos, Chania og Rhodos.

De øvrige fire ruter vil Norwegian selv sælge billetter til via selskabets hjemmeside: Malaga, Palma de Mallorca, Faro og Azorerne i tillæg til de eksisterende ruter til Oslo, Alicante og Barcelona.

Det er ifølge selskabet en opjustering fra 11 til 24 ugentlige afgange.

Garanterer ordnede vilkår

Norwegian oplyser til Luftfart.nu, at flyene vil blive bemandet med delvist dansk og delvist spansk besætning, afhængigt af afgang og destination. Selskabet har haft baser i Spanien siden 2012.

Kommunikationschef Andreas Hjørnholm forsikrer, at alle flyvninger vil være bemandet af besætninger på overenskomst.

Det er mere, end hvad hverken Ryanair eller Wizz Air kan prale af, fremgår det af en liste, som tidligere er blevet offentliggjort på Luftfart.nu.

For Bravo Tours betyder nyheden også, at der igen vil være ordnede forhold på de fly, som rejsearrangøren sender sine gæster afsted med.

Efter Primera Airs konkurs har Bravo Tours entreret med en række østeuropæiske selskaber, for hvem ordnede vilkår for grupper af ansatte ligger på et lille punkt. Siden har rejseselskabet dog offentliggjort en aftale med Jet Time og nu altså også Norwegian, der til sammen skal løfte rejseselskabets trafikprogram i sommeren 2019.

Læs også disse artikler

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.