Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Landsret godkender bortvisning af ansat for skjult optagelse

Del denne artikel på:

En båndoptager gemt i lommen til et møde med chefen er ikke nogen god idé. Heller ikke selvom der er tale om et møde, hvor man gerne vil kunne dokumentere, hvad der er blevet sagt.

Det står klart, efter at Vestre Landsret har givet en arbejdsgiver medhold i, at bortvise en medarbejder for at lave en skjult optagelse af et møde mellem de to parter på arbejdspladsen.

I den konkrete sag havde medarbejderen efter en række diskussioner om løn med sin arbejdsgiver i hemmelighed lavet en lydoptagelse af et møde med arbejdsgiveren.

Efter mødet, som fandt sted i oktober 2016, mente arbejdsgiveren, at medarbejderen var blevet bortvist på mødet. Den opfattelse delte medarbejderen ikke, og lagde derfor sag an mod arbejdsgiveren med krav om erstatning for uberettiget bortvisning.

I sagen indgik lydoptagelsen som bevis på, hvad der var sagt på mødet.

Landsret: Optagelse er illoyal adfærd

Da det gik op for arbejdsgiveren, at medarbejderen havde optaget mødet, valgte virksomheden at bortvise ham ’igen’ – denne gang på grund af lydoptagelsen. Og i det har arbejdsgiveren gjort ret, mener Vestre Landsret:

Landsretten kalder den skjulte optagelse for »grov misligholdelse af den loyalitetspligt, der fulgte af ansættelsesforholdet« og som dermed berettiger en bortvisning.

Afgørelsen er ifølge Jan Gloggengieser Gam, advokat i Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane, en »mærkelig dom«. Selvom dommen ikke vedrører et medlem af hverken Flyvebranchens Personale Union eller Dansk Jernbaneforbund har den betydning for fremtidige sager, hvor der måtte indgå en lydoptagelse.

»Der er talrige eksempler på afgørelser forud for denne, som anerkender, at lydoptagelser kan være et nødvendigt middel for at sikre lønmodtageren et bevis på for sin påstand,« siger Jan Gloggengieser Gam og tilføjer:

»Men nu har Vestre Landsret afsagt den her dom – og det betyder, at vi, ind til dommen forhåbentlig bliver anket til Højesteret og ændret, bliver nødt til at rådgive alle om, at de risikerer at blive bortvist, hvis de i hemmelighed optager en samtale, som de selv deltager i.«

Sagen kan ende i Højesteret

Den bortviste medarbejders advokat overvejer efter Landsrettens dom at ansøge om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Dette kræver nemlig en særlig tilladelse, idet sagen allerede har været behandlet af byretten og Landsretten – en såkaldt 3. instans bevilling.

Denne udstedes af Procesbevillingsnævnet, hvis nævnet vurderer, at sagen har særlig interesse for retstilstanden. Dermed er der stadig en chance for, at lønmodtagere ikke skal løbes over ende af deres arbejdsgiver, vurderer Jan Gloggengieser Gam:

»Det er vigtigt at bemærke, at det i denne sag kræver særlig tilladelse at anke til Højesteret. Men vi håber, at Højesteret får mulighed for at tage stilling til, hvordan retstilstanden skal være fremadrettet på dette område,« siger han.

Læs også disse artikler

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.