Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Minister kan løse problem for flyvende – men tøver

Del denne artikel på:

Løsningen ligger ligefor. Danmarks transportminister, Ole Birk Olesen (LA), kan, hvis han vil, ændre i den danske lovgivning, så hundredvis af flyvende bliver beskyttet af love og regler om arbejdsmiljø.

I dag står op mod 600 dansk-baserede flyvende reelt uden nogen form for lovgivning, der sikrer deres arbejdsmiljø. Det gør de, fordi Danmark og andre EU-medlemslande fortolker EU’s direktiver for arbejdsmiljø vidt forskelligt.

Dette har medført, at dansk-baserede piloter og kabineansatte, der arbejder ombord på fly, der ikke er indregistreret i Danmark, falder mellem Danmark og andre EU-landes arbejdsmiljølovgivning. Problemet opstår blandt andet ved, at den danske lovgivning for arbejdsmiljø ombord på fly alene gælder fly på dansk register samt fly, der såkaldt »opereres i henhold til en dansk driftstilladelse«.

Men sådan behøves det ikke at være. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan nemlig ændre i den danske lovgivning, så alle fly med dansk base er omfattet af de danske regler for arbejdsmiljø ombord på fly, uanset hvor flyet er indregistret.

Dermed har transportministeren altså mulighed for egenhændigt at lukke det hul i lovgivningen, som berører op mod 600 flyansatte med base i Danmark, men som arbejder ombord på fly indregistrerede i udlandetChristian Højer Schjøler, adjunkt, Syddansk Universitet

Minister kan lukke hul i lovgivningen

I Danmark er lovgivningen udført på en sådan vis, at ministeren enerådigt kan ændre i den arbejdsmiljøbekendtgørelse, der sikrer arbejdsmiljøet ombord på fly, forklarer Christian Højer Schjøler, adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet:

»Ud fra ordlyden af luftfartsloven kan ministeren godt ændre arbejdsmiljøbekendtgørelsen, så den omfatter alt luftfart med base i Danmark. Det vil sige ændre dækningsområdet fra dansk indregistrerede fly til i stedet at være fly, der har hjemmebase i Danmark ud fra et territorialprincip,« siger han og tilføjer:

»Dermed har transportministeren altså mulighed for egenhændigt at lukke det hul i lovgivningen, som berører op mod 600 flyansatte med base i Danmark, men som arbejder ombord på fly indregistrerede i udlandet.«

Også Jørgen Albæk Jensen, professor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, vurderer, at Ole Birk Olesen har mandat til at udvide lovgivningen.

»Med udgangspunkt i luftfartsloven er bemyndigelsen tilstrækkelig til, at ministeren også kan udvide bekendtgørelsen om arbejdsmiljø til at gælde luftfart ikke nødvendigvis på danske luftfartøjer alene, men også på anden lufttrafik, der foregår i Danmark,« siger han.

Minister fastholder EU-løsning

Umiddelbart har transportministeren dog ingen intentioner om at ændre i arbejdsmiljøbekendtgørelsen, så den omfatter alle fly med base i Danmark.

I et skriftligt svar på, hvorvidt ministeren agter at gøre brug af sin mulighed for at ændre i bekendtgørelsens dækningsområde, så den omfatter alle fly med base i Danmark, svarer han ikke på spørgsmålet. I stedet for skriver han:

»Det er en vigtig problemstilling, at EU-medlemsstater implementerer arbejdsmiljøreglerne om bord på fly forskelligt – og det er noget, vi skal forsøge at løse på EU-plan,« siger ministeren i det skriftlige svar.

Han mener ikke, at ændringer i den danske lovgivning på området i sig selv kan dæmme op for problemstillingen:

»For eksempel vil det – selv med en lovændring – ikke være muligt for danske myndigheder at føre tilsyn med arbejdsmiljøet ombord på andre landes luftfartøjer, så snart disse befinder sig uden for dansk luftrum,« tilføjer Ole Birk Olesen i det skriftlige svar.

Men dermed forholder transportministeren sig ikke eksplicit til spørgsmålet om at lade fly på dansk territorium omfatte af dansk arbejdsmiljølovgivning, hvor det netop vil være muligt at føre tilsyn ud fra et territorial princip, påpeger Christian Højer Schjøler.

Norge gør det, som Ole Birk ikke vil

Ole Birk Olesen og hundredvis af piloter og kabineansatte kunne ellers undgå at skulle vente på, at der ankommer en løsning fra EU, hvis ministeren ændrede i den danske lovgivning.

Og man skal da heller ikke kigge langt udenfor landets grænser for at finde et land, der netop har taget ansvar for arbejdsmiljøet ombord på fly desuagtet flyets hjemland.

Norge følger ligesom Danmark EU-reglerne for luftfart. Men Norge har gennem landets egen lovgivning sikret, at alt arbejde, der udføres ombord på fly fra en base i Norge, er omfattet af landets regler. Herunder regler for arbejdsmiljø:

»Det er ikke luftfartøjets registreringsland, som er afgørende for, om norsk arbejdsmiljølovgivning kommer til anvendelse, men at virksomheden har oprettet en base i Norge, og at besætningsmedlemmerne har dette som deres hjemmebase,« har det norske luftfartstilsyn oplyst.

Opbakning til lovændring

På det arbejdsretlige område bakker både eksisterende lovgivning og domsafsigelser op om, at Danmark vil kunne ændre arbejdsmiljølovgivningen til at omfatte alle fly med dansk base.

Både udstationeringsloven og Arbejdsrettens dom i Ryanair-sagen henviser til, at det er dansk lovgivning, der gælder for medarbejdere med hjemmebase i en dansk lufthavn – uanset om man har en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.

»Udstationeringsloven nævner specifikt luftfartslovens afsnit om arbejdsmiljø, som et af de regelsæt en udenlandsk arbejdsgiver skal overholde, når vedkommende udstationerer en lønmodtager i Danmark,« siger Christian Højer Schjøler og tilføjer:

»Dette bør så meget desto mere være gældende, når medarbejderne ikke kun er udstationeret i Danmark, men derimod har fast base i Danmark.«

Hjemmebase afgør hvilken lov, der gælder

Christian Højer Schjøler peger videre på, at Arbejdsrettens dom i Ryanair-sagen fra 2015 følger samme princip:

»Ryanair hævdede i 2015, at irsk ret nødvendigvis måtte gælde, når både fly og selskab er hjemmehørende i Irland. Det afviste Arbejdsretten blandt andet med henvisning til Chicago-konventionen, som udtrykker princippet om hjemmebase for medarbejderen. Derfor kunne den danske fagbevægelse godt konflikte mod selskabet,« forklarer Christian Højer Schjøler.

Selvom problemstillingen ikke er helt den samme, så kan det samme siges at gøre sig gældende i begge tilfælde, påpeger han:

»Hjemmebasen er afgørende for, hvilket lands lovgivning, der er gældende – herunder lovgivningen for de ansattes arbejdsmiljø ombord på fly.«

Læs også disse artikler

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.