Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Nationalt flyselskab til ansatte: Slank jer eller bliv på jorden

Del denne artikel på:

Pakistans nationale luftfartsselskab slår ned på det, de kalder “overvægtige” kabineansatte.

Det skriver det pakistanske nyhedssite ARY NEWS samt CNN på baggrund af et notat, der er distribueret til 1.800 kabineansatte, der arbejder for Pakistan International Airlines.

Ledelsens vanvittige budskab til de ansatte, er, at de har seks måneder til at slanke sig ned til de påkrævede grænser. Ellers risikerer de at blive ”groundede”.

Notatet er udsendt den 1. januar 2019 af Aamir Bashir, der er luftfartsselskabets general manager. Tiltaget har den betydning, at den nuværende grænse for ”overvægt” i selskabet reduceres med 2 kilo om måneden.

Alle vil blive udsat for vægtkontrol

Pakistan International Airlines (PIA) har samtidig sendt besætningen et vejledende vægtdiagram for forskellige højder og kropstyper. En kvinde med højden 170 centimeter skal ifølge vejledningen veje mellem 60 til 67 kilo.

» Alle kabineansatte vil blive udsat for vægtkontrol på deres baser. Tallene vil herefter blive indsamlet med henblik på at blive gennemset af ledelsen,« står der i notatet til de kabineansatte.

Allerede nu er en række ansatte på såkaldt ”vægttjek”. Disse skal rapportere månedligt til ledelsen for at kunne få lov til at flyve. Omkring 100 kabineansatte (lidt over 5% af besætningen) vil som følge af det nye tiltag skulle gå ned i vægt senest den 1. juli for at undgå at blive sat på jordet, fortæller Mashhood Tajwar, der talsmand for PIA til CNN.

Slanke, kloge og egnede

Tajwar beskriver tiltaget overfor de ”overvægtige” kabineansatte som et “rutinemæssigt spørgsmål” og siger desuden til CNN, at vægtstandarder ændrer sig over tid, og derfor skal det nye tiltag ses som en opdatering med henblik på at sikre, at de kabineansatte er “slanke, kloge og egnede. “

Mashhood Tajwar begrunder tiltaget med, at: “Ingen gider have sjuskede stewardesser ombord”, og han tilføjer, at flyselskabet havde modtaget klager over “overvægtige” kabineansatte.

Men talspersonen uddyber ikke, hvor mange passagerer, der har haft problemer med kabinebesætningens fremtræden.

Han siger, at tiltaget er sat i gang både af udseende- og sundhedsmæssige årsager, og han insister på, at PIA ikke er alene, når det kommer til at kræve særlige vægtmål for de ansatte.

Ikke første gang et selskab kræver vægttab

Det er desværre heller ikke første gang, at man ser et sådan tiltag i luftfartsbranchen.

Det russiske selskab Aeroflot målte og fotograferede tilbage i 2016 de kabineansatte.

Kort tid efter blev de ansatte, der ikke levede op til ledelsens kropsidealer, forflyttet fra de højtbetalte langruter til natflyvninger på russiske indenrigsruter.

Ydermere måtte stewardesserne til lommerne, hvis ikke de kunne krybe i en de nye uniformer af en størrelse 42 eller mindre – en tøjstørrelse der på ingen måder tangerer til hverken stor eller overvægtig.

Efter at blive ramt af en regulær shitstorm tabte selskabet også sagen i retten, og måtte betale en kompensation til de ansatte.

Læs også disse artikler

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.