Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Nødråb fra luftfartsbranchen: 2000 arbejdspladser i fare

Del denne artikel på:

Den danske luftfartsbranche styrtbløder, og hvis hjælpepakkerne ikke forlænges til udgangen af 2020, vil i alt 2000 arbejdspladser være i fare. FPU har sendt seks forslag til fire ministre.

Det er helt afgørende, at regeringens hjælpepakker forlænges til udgangen af 2020 for danske luftfartsselskaber, da i alt 2000 overenskomstdækkede arbejdspladser for piloter og kabineansatte, ellers vil være i overhængende fare. Det er særligt afgørende, at lønkompensationsordningen bliver forlænget.

De danske flyselskaber var de første, der blev lagt i sygesengen i økonomisk forstand, da coronakrisen kom buldrende, og selskaberne bliver de sidste, der kommer op af sengen igen. Mens andre arbejdstagere betrygges af den begyndende genåbning, så er piloter og kabineansatte fanget i en tunnel uden lys for enden.

De ved ikke, hvornår de kan komme på arbejde igen. Og mange ved heller ikke, om de overhovedet kommer tilbage til deres nuværende job igen.

De første 650 flyvende stillinger er forsvundet med Norwegians konkurs i Danmark. Og den største frygt blandt medlemmer af fagforeningen Flyvebranchens Personale Union (FPU) er, at det skandinaviske luftfarts-arbejdsmarked ændrer sig fundamentalt.

Har kæmpet mod social dumping

De seneste 10 år har de faglige organisationer i luftfartssektoren kæmpet for at få styr på en luftfartssektor, der stadig er hårdt plaget af social dumping, unfair konkurrence, udflagning og kreative ansættelseskonstruktioner.
Mest kendt er den danske Ryanair-sag, der endte med en vigtig dom i arbejdsretten den 1. juli 2015.

I løbet af 2015 kunne danske medier i øvrigt berette om social dumping, kreative ansættelseskonstruktioner og månedslønninger på under 10.000 kr. for fuldtidsarbejde.

Et godt eksempel på en succeshistorie er dog Norwegian, der for 5-6 år siden benyttede sig af en række kedelige metoder. Men med en ny ledelse, fagforeningspres og en mere ”skandinavisk” tilgang har Norwegian ændret sig.
Nu har vi at gøre med et selskab, der arbejder sammen med fagbevægelsen på tværs af grænserne. Derfor var det også et selskab med næsten 1000 gode, overenskomstdækkede arbejdspladser i Danmark, der forsvandt mandag den 20. april.

Men det er ikke kun Norwegian, der er ramt af en manglende politisk håndsrækning.
Også selskaber såsom Jet Time, Sunclass, DAT, Great Dane Airlines og en række andre operatører er i store problemer lige nu. Samlet kan COVID19-krisen ende med at fjerne over 2000 gode overenskomstdækkede danske luftfartsstillinger.
Der er tale om selskaber, der har brugt årtier på at bygge en kultur op med skandinaviske vilkår, og nu også med ambitiøse målsætninger i forhold til at sænke CO2-udledninger.
Der er tale om sunde, gode selskaber, der i økonomisk forstand er tvunget i sygesengen uden vished om udskrivelse. Denne uvished skaber et enormt pres på forretningerne og dermed også FPU’s medlemmer.

– Vi frygter fyringer, og vi frygter konkurser. Og passagererne kan i øvrigt se frem til dyrere billetter på kort sigt, siger formanden for Flyvebranchens Personale Union, Thilde Waast.

Kyniske ultralavprisselskaber

Argumentet for at hjælpe disse selskaber, er, at andre udenlandske selskaber på sigt vil overtage ruterne. Men problemet er, at dem, som har tilstrækkelig kapacitet og ressourcer til at tage over, er de allermest kyniske og kreative ultralavprisselskaber.

– Dermed kan vi risikere, at mange års national og international indsats for organisering, overenskomstdækning, bekæmpelse af social dumping og skattesnyd hældes ud med badevandet, og vi risikerer at se selskaber sætte sig tungt på afgørende dansk infrastruktur såsom Københavns lufthavn. Selskaber, der ikke nærer ønske om at bidrage til samfundet eller til de ansattes ve og vel, siger Thilde Waast.

Derfor har FPU henvendt sig til de fire ministre: Transportminister, Benny Engelbrecht (S), erhvervsminister, Simon Kollerup (S), beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), og finansminister, Nicolai Wammen (S), med følgende seks forslag:

• Generel forlængelse af hjælpepakkerne indtil udgangen af 2020 for dem, der kan dokumentere en fortsat væsentlig omsætningsnedgang grundet Coronakrisen. Særligt afgørende for vores medlemmer er forlængelsen af lønkompensationsordningen, da ordningen lige nu holder live i flere tusinde arbejdspladser i luftfart.

• Øgning af lønkompensationsgraden. Vores medlemmer er gennemsnitligt gået 25 pct. ned i løn for at redde deres arbejdspladser. Men den komplette nedlukning har tømt kasserne, og uvisheden gør, at selskaberne bliver desperate i forhold til at fjerne udgifter. Vi har derfor begrundet mistanke om, at mange af vores medlemmer bliver sat overfor et valg om at gå yderligere væsentligt ned i løn eller miste deres job – enten via afskedigelse eller konkurs (akkurat som det er sket nu med Norwegian). Under normale forudsætninger ville vi betragte dette som afpresning, men denne krises konsekvenser er så altomfattende og vedvarende. Derfor vil vi på vores medlemmers vegne bede om en forøgelse af kompensationen fra de nuværende 30.000 kr.

• Øgning af kompensationsgraden for faste omkostninger. Inddæmningstiltagene for luftfart er at sammenligne med en komplet nedlukning. Denne vil i andre tilfælde betyde 100 pct. dækning af alle udgifter. Derfor vil vi anbefale, at selskaberne kan kompenseres for op til 100 pct. af deres omkostninger.

• Mindre rigide rammer for vurdering af kompensation: Visse selskaber har udfordringer med at opfylde kravene i forhold til at opnå kompensation eller lånemuligheder. Det gælder for eksempel selskaber som (Jet Time), der har været igennem et turn-around de seneste år, eller nystartede selskaber, der ikke har lavet overskud i 2019.

• Et flow i kompensationen: Kasserne er tomme ude i selskaberne, og der er desperat brug for likviditet løbende til at betale lønninger. Derfor er det afgørende, at selskaberne får kompensationen udbetalt måned for måned.

• Statslig finansiering skal ikke bruges til social dumping eller udflytning af arbejdspladser: Foranstaltninger eller incitamenter, der kan sikre, at selskaber, der får adgang til substantielle mængder statslig kompensation, ikke nedlægger danske arbejdspladser og flytter dem til datterselskaber (eller lignende) i udlandet.