Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Norwegian bejler til nordiske TUI-piloter

Del denne artikel på:

TUI meldte i sidste uge ud, at selskabet afvikler tre nordiske baser i henholdsvis Oslo, Malmø og Helsinki.

Produktionen skal i stedet for varetages af Norwegian og Jet Time.

TUI har endnu ikke meldt noget ud om fremtiden for de 150 ansatte på de tre baser, men hos Norwegian er man allerede begyndt at bejle til piloterne.

Det erfarer CHECK-IN.dk.

»I betragtning af de seneste nyheder om, at TUIFly Nordic vil lukke deres besætningsbaser i Oslo, Malmø og Helsinki, er vi glade for at kunne annoncere, at vi kan tilbyde TUIFly Nordic-piloter en hurtig ansøgningsproces,« skriver Norwegian således i et jobopslag, der er henvendt direkte til TUI-piloterne.

Afvikling i Norden sker med ønske om øget fleksibilitet

Norwegian står til at overtage flyvningerne fra Oslo-basen, mens det er danske Jet Time, som tager over i Malmø og Helsinki.

Hos Jet Time er man også i gang med at rekruttere, her er der dog ingen garanti om »fast track« for ansøger fra TUI, forstået at alle søger på lige vilkår, skriver CHECK-IN.dk, som har talt med Birthe Madsen, direktør for selskabets forretningsudvikling.

Beslutningen om at lægge alle nordiske flyvninger ud til eksterne operatører, sker ifølge selskabet for at opnå øget fleksibilitet, skrev ATW Online, i sidste uge.

TUI’s nordiske flyvninger er i forvejen opereret cirka halvt af selskabet selv og halvt af eksterne operatører.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.