Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Norwegian skruer kraftigt op for pilotjobs på dansk langrute-base

Del denne artikel på:

80 nye pilotjobs i København blev en realitet, da Norwegian annoncerede en base for piloter på selskabets langruter.

Siden har behovet for danske piloter dog vist sig langt større.

I dag – bare tre måneder efter åbningen – er antallet af piloter på langrute-basen vokset til næsten det dobbelte.

»I øjeblikket har vi godt 150 piloter på long haul i København,« fortæller Andreas Hjørnholm, kommunikationschef for Norwegian i Danmark, til Luftfart.nu.

Han peger på, at det for Norwegian er mere hensigtsmæssigt at ansætte langdistancepiloter på basen i København for at bruge ressourcerne bedre.

Midt i Europa

»CPH-baserede piloter er geografisk baseret midt i Europa, og kan derfor dække store dele af produktionen i Skandinavien og i Europa relativt nemt. Samtidig har man lyttet til piloternes ønske om en skandinavisk base, der bringer specielt de danske, men også de svenske og norske piloter tættere på deres hjemstavn,« siger Andreas Hjørnholm.

Stillingerne i København er blevet tildelt efter en generel budrunde, oplyser kommunikationschefen, hvor alle piloter har haft mulighed for at ønske. Det er antallet af ledige stillinger og piloternes anciennitet, der afgør, hvem der får jobs.

Sådanne budrunder, kaldet basebidding, finder sted flere gange i løbet af et år, samt når der oprettes nye eller nedlægges baser.

Pilot-karriere starter i udlandet

Norwegian lægger således ikke umiddelbart op til at slå nye stillinger op. Selskabet har senest peget på København som ny base for de mange piloter, der bliver berørt af Norwegians base-lukninger i blandt andet Sydeuropa.

Set i et bredere perspektiv er et job i København for mange danske piloter forbundet med at komme hjem til familie og venner efter en kortere eller længere periode i udlandet.

Især unge piloter søger mod udlandet for at erfaring og timer nok til at komme i betragtning hos de store skandinaviske selskaber med baser i blandt andet danske lufthavne.

Senest har konkursen i Primera Air også sendt mange piloter til udlandet på ny for at finde nyt arbejde.

Dansk overenskomst for piloter

Foto: Norwegian

Norwegians long haul-piloter bemander selskabets Boeing 787-flåde, som er den flytype, der anvendes på ruter til og fra i alt 22 long haul-destinationer herunder New York, Miami og Bangkok.

Norwegian åbnede sin danske langrutebase for piloter i København i oktober 2018 efter at have indgået aftale om Flyvebranchens Personale Union om en overenskomst.

Piloterne på den danske base er således garanterede ordnede løn og arbejdsvilkår, der forhandles kollektivt af de af medarbejderne valgte repræsentanter.

Manglende overenskomst for kabineansatte

Anderledes ser det ud i kabinen.

Langruterne hos Norwegian bemandes med kabineansatte fra alle selskabets Long Haul baser, der blandt andet omfatter baser i England, Frankrig, Spanien, USA og Thailand.

»Det kan ikke udelukkes, at der en gang i fremtiden bliver ansat skandinavisk kabinepersonale på de lange ruter,« siger Andreas Hjørnholm.

Hverken i USA eller Thailand har disse personalegrupper overenskomst.

Det bør selskabet få gjordet noget ved, mener man hos FPU:

»Vi sætter altid pris på flere flyvende stillinger. Og lige nu melder piloterne sig også ind i stor stil i FPU. Det er vigtigt, da deres vilkår skal forhandles igen indenfor seks måneder. Herudover sætter vi pris på Norwegians melding om, at man i hvert fald overvejer at have lokalt personale på skandinaviske ruter – i stedet for asiatisk og amerikansk. Det giver jo bedre mening,« siger Anders Mark Jensen.

Opdateret med kommentar fra FPU kl. 14:00

Læs også disse artikler

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.