Norwegians vej fra ’slem dreng’ til klassens stræber

Af Anders Mark Jensen, Næstformand i Flyvebranchens Personale Union (FPU)

For bare fem år siden var Norwegian kendt for at bruge kreative metoder til at opnå markedsandele. Men en ny ledelse og strategi har givet selskabet en mere skandinavisk DNA-profil. Derfor kæmper vi for Norwegian

Jeg erkender blankt, at jeg ikke altid har været verdens største fan af Norwegian. Guderne skal vide, hvor meget jeg har bandet over dem, ikke mindst i pressen, og i mit eget bagland raset over selskabets måde at drive forretning på.

Norwegian tog springet fra at være et nordisk lavprisflyselskab til et globalt netværks-verdensomspændende selskab på meget kort tid. Selskabet arbejdede med en aggressiv vækststrategi, der skulle sikre dem store, globale markedsandele på blot et par år, hvor deres globale konkurrenter havde brugt årtier på at opbygge samme kapacitet.

For at få denne mission til at lykkes tog flyselskabet nogle dårlige vaner og adfærd med sig. For de nye medarbejdere var det vanskeligt at blive overenskomstdækket, da de blev holdt ud i strakt arm via bemandingsbureauer for at sikre, at de ikke blev direkte ansat i selskabet.

Men forskellen på Norwegian og andre globale selskaber, er, at sjælen i Norwegian er skandinavisk. Den nye ledelse i Norwegian har i den grad gjort selskabet langt mere skandinavisk med en ny anerkendende tilgang til de ansatte og deres fagforeninger. Vi har også i de seneste år set udviklingen af et meget velfungerende og stærkt fagforeningsnetværk i Norwegian, som har skubbet selskabet i en god og ordentlig retning, og ikke mindst sikret nogle solide overenskomster for både kabineansatte og piloter i luftfartsbranchen.

Jeg har som næstformand i FPU både forhandlet med Ryanair, Norwegian og SAS. Jeg har også stået i spidsen for at opbygge en lokal afdeling af FPU i Rumænien, der primært skal takle både Wizz Air samt Ryanair.

Herudover har jeg arbejdet med opbygning af fagforeninger i de baltiske lande, hvor især SAS, Ryanair og Wizz Air har haft travlt med at bygge baser op – blandt andet for at udføre flyvninger i Skandinavien. De baltiske lande er valgt grundet deres tætte afstand til Skandinavien samt nærmest ikke-eksisterende fagforeningskultur med over 50% forringelser i forhold til de skandinaviske lande.

Den baltiske og østeuropæiske vej er blevet populær for mange flyselskaber. Det så vi med fx Primera, men faktisk også SAS, der har (og stadig flirter med tanken om) at flytte produktion ud af landet som følge af konkurrencen med blandt andet Ryanair og Wizz Air.

Alt imens er Norwegian gået fra at være en ballademager i klassen til at være en stræber og en af klassens mønsterelever med nogle af branchens mest solide overenskomster.

Et dansk luftfartsmarked, der ikke har Norwegian som stor aktør vil af flere årsager være en kæmpe katastrofe for Danmark. De har næsten 1000 fuldt skattepligtige ansatte i Danmark, og samtidig holder de hånden under mange arbejdspladser i hele turismebranchen i både hovedstadsområdet samt i Nordjylland.

Desværre tror mange fejlagtigt, at hvis Norwegian forsvinder, bliver de blot erstattet af de mere traditionelle netværksflyselskaber såsom Lufthansa, KLM eller easyJet. Men det er langt mere sandsynligt, at det er ultralavprisflyselskaberne som Ryanair og Wizz Air, der overtager. Lige nu kredser de som gribbe over danske lufthavne (i denne tid dog ikke bogstaveligt), og hvis Norwegian forsvinder, ser de deres mulighed for at komme til. Disse selskaber lægger ikke de samme arbejdspladser eller gevinster til det danske samfund og understøtter ikke dansk infrastruktur. Til gengæld står de for kreative ansættelseskonstruktioner og social dumping.

Derfor kære politikere, I behøver ikke at elske selskabets fortid og fejl, det gør jeg bestemt heller ikke! Men sandheden er at Norwegian er mere skandinavisk end SAS har været de sidste par år! Vi har brug for Norwegian. Danmark har brug for Norwegian!

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev