Nul ligestilling i cockpittet: Kun hver tyvende pilot er kvinde

En række luftfartsselskaber forsøger sig med stor ihærdighed at inspirere piger og unge kvinder til en karriere som pilot.

Officielt er forklaringen, at man vil skabe større lighed mellem kønnene i et fag, der er stærkt domineret af mænd. Underliggende er der en voksende erkendelse af, at løsningen på en udtalt pilotmangel ikke findes i at ignorere halvdelen af klodens befolkning, påpeger Rajka Jotanovic, der har været pilot i tyve år.

Rajka Jotanovic er selv blandt de 5,2 procent af verdens piloter, der ifølge International Society of Women Airline Pilots, er kvinde. Hun så gerne, at der kom mange flere kvindelige kollegaer i cockpittet, men erkender i samme åndedrag, at der er tale om en lang og sej forandring.

Ligestilling derhjemme hjalp pilotkarriere på vej

Min mor kom fra Jugoslavien, og kvinder var mere ligestillede på arbejdsmarkedet der. Min mor var selv uddannet elektrotekniker – så det var helt naturligt og legitimt, da jeg fortale, at jeg havde valgt ”et mandefag” – det bakkede hun mig op i, fortæller Rajka Jotanovic.

»Det første, man måske tænker, er, at kun få kvinder vælger at blive pilot på grund af arbejdstiderne og den for det meste store rejseaktivitet. Men hvis det virkelig forholdt sig således, så kunne man spørge sig selv om, hvorfor der så er så mange kvinder, der vælger at blive stewardesse?« siger Rajka Jotanovic og tilføjer:

»Der er i øvrigt masser af andre fag, som også har samme vilkår. Sygeplejersker, læger, politifolk og politikere for blot at nævne nogle få.«

Årsagen ligger derimod i, at pilotfaget er blevet maskuliniseret kulturelt lige fra flyvningens spæde start, mener hun:

»Helt fra børn er helt små, lærer de fra film, bøger herunder både børnebøger og skolebøger, sange, teaterstykker, reklamer, og hvad der ellers er at nævne, at piloterne overvejende er mænd. Der er så godt som ingen kvindelige forbilleder blandt piloter,« siger piloten og tilføjer:

»Dermed er det også svært for små piger at identificere sig med en rollemodel. For hvem skulle det da være?«

Rajka Jotanovic er overbevist om, at hendes egen barndom med en mor i et ”mandefag” har været en inspiration for hende til at gå ind i et hverv, der ellers er domineret af mænd.

»Min mor kom fra Jugoslavien, og kvinder var mere ligestillede på arbejdsmarkedet der. Min mor var selv uddannet elektrotekniker – så det var helt naturligt og legitimt, da jeg fortale, at jeg havde valgt ”et mandefag” – det bakkede hun mig op i,« siger piloten, der i dag arbejder som first officer på ATR72 hos et et irsk selskab.

Kampagne for kvinder i cockpittet

Luftfartsselskabet easyJet er et af de selskaber, som gennem kampagner de seneste år gør meget ud af at fortælle, at man ønsker flere kvinder i cockpittet.

Senest har selskabet lavet en ny indspilning af den klassiske scene fra Hollywood-filmen ”Catch Me If You Can”, hvor Leonardo DiCaprio lever livet som luftkaptajn flankeret af stewardesser.

I easyJets version, som har fået titlen ”Catch up if you can” er der ”byttet rundt” på de klassiske kønsroller, hvilket er gjort i håbet om at korrigere misforståelsen om, at det kun er mænd, der er piloter, som blandt andet Hollywood er med til at fremstille det i film som Top Gun, The Aviator og Flyboys.

Siden 2015 har selskabet således gennem større opmærksomhed og forskellige tiltag lykkedes med at hæve optaget af nye piloter, fra at kun seks procent var kvinder i 2015 til 13 procent i 2017. Kønsfordelingen i det samlede pilotkorps er dog på niveau med det globale gennemsnit, 1:20 i mændenes favør.

Pilotjob ikke nødvendigvis nogen barnedrøm

Rajka Jotanovic så gerne flere af den salgs tiltag, der kan inspirere unge kvinder til at blive piloter tidligt i livet. Det gælder blandt andet for pilotskolerne, der typisk bruger unge mænd i deres annonceringer, mener hun.

For hendes eget vedkommende er pilotkarrieren ikke sprunget ud af nogen barnedrøm, og det samme gør sig gældende for flertallet af kvindelige piloter, påpeger easyJet i forbindelse med deres egen kampagne:

Imens mere end halvdelen (55 %) af mandlige piloter vidste, de ville være pilot som 10-årig, var det først i en alder af 16 år, at knap halvdelen (44 %) af de kvindelige piloter havde truffet beslutning om en karriere i cockpittet.

»Jeg selv drømte ikke om at blive pilot. Jeg ville gerne rejse og fik på et tidspunkt job som stewardesse. Men med tiden fik jeg behov for at tjene mere i løn – og hvis det skulle være i luftfart, måtte jeg frem i flyet,« siger Rajka Jotanovic.

Netop ubalancen i kønsfordelingen blandt piloter sætter også sit præg på en britisk undersøgelse om lønforskelle i flyvebranchen, der blev offentliggjort af The Telegraph i foråret 2018. Her kunne man læse om et markant løngab mellem kvinder og mænd i luftfartsbranchen.

Forklaringen skal findes i netop det faktum, at det primært er mænd, som indtager cockpittet, hvor lønniveauet ligger et pænt stykke over kollegaerne i kabinen – stillinger der modsat primært besættes af kvinder.

Kræver motorsave på albuerne

Herhjemme findes der ingen lønstatistik for flyvebranchen fordelt på køn. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af kvindelige piloter så få, at de falder under Danmarks Statistiks censurgrænse for opgørelser over lønindtægt.

Tallene – eller mangel på samme – kommer ikke bag på Rajka Jotanovic.

»Da jeg var færdiguddannet pilot, oplevede jeg mange gange at have udfordringer med at tro på en karriere i branchen. I starten af 1990’erne var det svært at få job,« siger hun og tilføjer:

»Det kræver virkelig motorsave på albuerne fra dag et at komme frem og få de gode jobs med ordentlig løn. Kvinder er ofte ikke gode nok til at gå ind og sige ”tag mig for jeg er den bedste” – de taler sig selv ned – hvilket er yderst unødvendigt. Men jeg kender desværre en del kvindelige piloter, som har forladt branchen på den konto.«

Spydige kommentarer fra mandlige kollegaer

At livet er barsk for kvindelige piloter, er desværre en kendt realitet helt tilbage til 1934, hvor den første kvindelige pilot Helen Richey blev hyret af Pennsylvania Central Airlines. Hendes job bragte selskabet megen positiv opmærksomhed, men hendes mandlige pilot-kollegaer nægtede at acceptere hende og tilmed chikanerede hende, hvilket førte til, at hun sagde op blot 10 måneder senere.

Selv i dag er der mandlige piloter, som har svært ved at acceptere kvindelige piloter.

»Jeg er blevet fortalt, at hvis det var meningen kvinder skulle være piloter, ville himmelen være lyserød, og en arbejdsgiver har spurgt mig, ”hvad der nu var galt med at være stewardesse?”,« siger Rajka Jotanovic og tilføjer:

»Det sker også, at hvis vi er en ren kvindelig besætning, at både passagerer og ground personale kigger lidt forvirret efter kaptajnen.«

Ifølge International Society of Women Airline Pilots’ statistikker – der dog langt fra dækker alle luftfartsselskaber – tager selskaberne IndiGo (13,87 procent), Network Aviation (13,86 procent) og Qantas Link (13,81 procent) prisen som de selskaber, der har flest kvindelige piloter i forhold til antal mandlige, imens Qatar Airways med undtagelse af tre holder et udelukkende mandsdomineret flight-dæk.

Skriv en kommentar

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev