Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Ole EU efter mange års kamp for flyansattes vilkår: Det nytter ikke noget kun at hytte sit eget skind

Del denne artikel på:

I næsten 25 år har de europæiske luftfartsselskaber kunnet nyde godt af mere lempelige regler for at flyve rundt i Europa.

At et EU-baseret selskab således frit kan åbne ruter mellem eksempelvis Danmark og Spanien har givet billigere billetter til kunderne. Det har givet næsten ubegrænset adgang til vækst for selskaber som Ryanair, EasyJet, Norwegian og Wizz Air.

Samtidig er der opstået et pres på de ansattes vilkår. For liberaliseringen af luftfarten kombineret med arbejdskraftens frie bevægelighed har gjort det muligt at spekulere i at ansætte i lande med de billigste løn- og arbejdsvilkår.

EU har været længe om at tage ansvar

Ole Christensen, dansk EU-parlamentsmedlem for Socialdemokratiet, har de sidste 15 år kæmpet aktivt for de flyansattes vilkår på EU-niveau. Han er ikke begejstret over, at det først skulle blive i 2019, at EU kom med en officiel anerkendelse af, at det er de ansatte i flyvebranchen, som har betalt for mange års billige flybilletter:

»Det er for ringe, markedskræfterne er ved at splitte alt muligt ad, inden du ser en EU-Kommission, der reagerer,« siger han til Luftfart.nu.

Samtidig noterer han sig, at der blandt de europæiske fagforeninger har været stor forskel på interessen i at kæmpe for kollegaernes vilkår hos de selskaber, som er tromlet frem.

Forstår hvorfor SAS har måttet udflage

Da Ole Christensen drog afsted til Bruxelles i 2004 efter at være blevet valgt til EU-Parlamentet for første gang fyldte social dumping meget lidt. Meget har ændret sig siden, men det er gået alt for langsomt, påpeger Ole Christensen:

»Jeg vil gerne, at SAS som et velrenommeret selskab også har ordentlige vilkår for de ansatte. Jeg kan godt forstå, man som virksomhed er nødt til at reagere på konkurrencen. Men jeg er ked af, transportområdet har fået lov at ligge alt for længe her i EU,« siger han.

Ledelsen i SAS har længe forsøgt at råbe politikerne op, imens særligt irske Ryanair er buldret frem på løn- og arbejdsvilkår, der ligger fjernt fra skandinaviske standarder. I 2017 slap tålmodigheden op, og SAS åbnede et datterselskab i Irland med billigere løn- og arbejdsvilkår.

Løn skal være til at leve for

I dag leveres næsten hver tredje SAS-afgang af en underleverandør, hvilket er resultatet af en øvelse, hvor SAS har forsøgt at opnå en besparelse på lønudgifterne til personale, der nu i stedet for bliver ansat af underleverandører.

»Markedskræfterne fylder meget i EU og har altid fyldt meget. Men arbejdsgiverne må have en forståelse for, at hvis ikke man kan leve for den løn, man tjener, kan man ikke få kvalificeret arbejdskraft,« siger den 64-årige nordjyde.

Ryanair har således haft problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og måtte til sidst indvillige i at forhandle løn- og arbejdsvilkår under kollektive overenskomster.

Omgår intentionen med base-regler

At selskaber spekulerer i at ansætte i EU-lande med de billigste lønninger for at flyve ud af andre EU-lande, hvor lønningerne er større, strider mod hele intentionen med et frit marked, understreger Ole Christensen:

»Jeg har respekt for, at hvis du er et selskab i Vilnius (Litauen red.), så flyver du til attraktive destinationer fra Vilnius og tilbage igen. Men hvis du begynder at flyve andre ruter, så omgår du intentionen med reglerne for hjemmebase og regler, som gælder for løn- og arbejdsvilkår. Her er der brug for en opstramning.«

Ryanair bruger således personale fra Kaunas i Litauen til at flyve ruter ud af Københavns Lufthavn. SAS gør det samme med spanske og britiske ansatte via sit irske datterselskab, imens SAS-leverandøren CityJet også har baser i Baltikum.

SAS bør få tegnet “irsk” overenskomst

»Jeg bryder mig bestemt ikke om, at SAS ikke har fået indgået overenskomst i sit irske selskab – det tjener dem godt nok ikke til ære – på det punkt er der ingen forskel på dem og Ryanair,« siger han og tilføjer:

»Jeg bebrejder ikke de piloter, der søger job i de selskaber, hvor det hele er ”røv og nøgler” – det er arbejdsgiverne, der har ansvaret.«

Selvom det i høj grad er EU, der sætter reglerne, og arbejdsgiverne der bør overholde reglerne, når de ansætter, har fagforeningerne spillet en helt central rolle i forsvaret af løn- og arbejdsvilkår, mener den erfarne EU-politiker.

I Danmark var det piloterne og de kabineansatte i Flyvebranchens Personale Union, der i 2015 gik til kamp for, at Ryanair ikke skulle slippe afsted med at underbyde markedet, for især de kabineansattes løn- og arbejdsvilkår.

SAS-ansatte bør reagere

På samme måde har FPU også sørget for at overenskomstdække de personalegrupper, som arbejder for SAS’ underleverandører, imens SAS’ egne piloter og kabineansatte har vendt det blinde øje til. Den form for manglende solidaritet fra de ansatte i SAS bryder Ole Christensen sig ikke om:

»Jeg synes ikke, det er godt, når man kun fokuserer på sine egne vilkår og er sig selv nok. Det kan være en forsvarsmekanisme, for at beholde sine gene gode vilkår, og derfor vil de ikke spekulere i, hvilke vilkår der gives hos en underleverandør. Men selvfølgelig skal de reagere, når SAS flytter fly ud til andre selskaber uden overenskomst,« understreger han.

Ole Christensen takker af som EU-parlamentsmedlem, når der til maj skal være EU-valg. Dermed forlader han Bruxelles og muligheden for at yde indflydelse på det politiske apparat i EU-hovedstaden – men han agter fortsat at blande sig i debatten.

Læs også disse artikler