Pilotmangel til debat på Christiansborg

Del denne artikel på:

Er der mangel på piloter? Spørgsmålet skaber jævnligt debat og ikke mindst overskrifter. Således var det også naturligt, at emnet blev taget op på en luftfartskonference onsdag i denne uge, hvor et gennemgående tema var dansk luftfarts fremtid.

Konferencen blev afholdt af Erhvervsflyvningens Sammenslutning på Christiansborg i samarbejde med forhenværende transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Konferencen blev afholdt af Erhvervsflyvningens Sammenslutning på Christiansborg i samarbejde med forhenværende transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Rapporter viser, at EU står til at mangle 5.000 nye piloter om året i de kommende år, og med udsigten til at henved halvdelen af pilotkorpset i SAS går på pension inden for de næste ti år, synes argumentet sandsynligt, set også fra et skandinavisk perspektiv.

En af syv piloter går arbejdsløs

Omvendt har den europæiske pilotforening European Cockpit Association lavet opgørelser, der viser, at omkring 15 procent af de europæiske piloter står uden arbejde. Og hver sjette europæiske pilot arbejder under atypiske vilkår, fordi der ikke findes andre jobs.

Ved en paneldebat på konferencen pegede Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union, FPU, blandt andet på, at hos EasyJet er manglen på piloter heller ikke genkendt. Og slet ikke hvis selskabet stiller sig villig til at betale for piloternes type rating (omskoling til den flytype selskabet benytter). Hvilket fik selskabets forhandlingschef til at sige, at pilotmangel er en ”myte”.

Spørger man derimod moderator af paneldebatten om pilotmangel, Jimmy Larsen, erhvervspilot og direktør i Copenhagen Airtaxi, oplever man store udfordringer i at tiltrække og holde på piloter, der vil flyve selskabets fly til blandt andet Kattegat-øerne Anholt og Læsø.

Samme budskab lød fra Billund-baserede Sun Airs kommercielle direktør, Kristian Tvergaard.

“Vi har mangel på piloter. Særligt i de små virksomheder. Det skyldes blandt prisen på uddannelsen og dyre banklån, der får mange til at søge til udlandet, hvor skatten er mere lempelig, når de først er uddannet. Det gør at der mangler kvalificerede piloter,” sagde kommercieldirektør i Sun Air, Kristian Tvergaard (tv) her i dialog med Anders Mark Jensen, næstformand i FPU.

»Vi har mangel på piloter. Særligt i de små virksomheder. Det skyldes blandt prisen på uddannelsen og dyre banklån, der får mange til at søge til udlandet, hvor skatten er mere lempelig, når de først er uddannet. Det gør at der mangler kvalificerede piloter.«

Så mens nogle selskaber taler om overflod af piloter, taler andre om en begrundet mangel. Hvad skal man i grunden tro?

Dyr uddannelse skaber pilotmangel

Generelt var der i panelet enighed om, at de store omkostninger forbundet med at uddanne sig til pilot ikke fordrer, at det med garanti er de bedste og mest kvalificerede pilotaspiranter, som bliver uddannet til faget.

Søren Graversen, formand for brancheforeningen Dansk Luftfart og administrerende direktør i Star Air pegede således på det beklagelige i, at Transportministeriets Luftfartsstrategi fra 2017 ikke honorerede et ønske om statslig hjælp til finansiering af uddannelsen til pilot.

»Pilotskolernes “gode optag af elever” gav ikke ministeriet anledning til at foreslå ændringer ved, at pilotuddannelsen i dag er blandt de eneste  uddannelser i Danmark, som eleven selv skal betale, og som for de fleste betyder stor gældsættelse, med mindre man er ud af en rig familie,« sagde Søren Graversen.

Han foreslog at en løsning kunne være et statsgaranteret lån inspireret af, hvordan man gør i Sverige.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) ser umiddelbart intet behov for at ændre ved pilotuddannelserne. Budskabet om gode optag på skolerne blev gentaget, da han lagde vejen forbi konferencen.

Der er derfor næppe udsigt til en mere rimelig ordning for landets pilotaspiranter i de kommende år.

Små selskaber bliver sprunget over

Pilotskolerne kan ikke alene melde om solide optag, der sker også ofte med løftet om jobgaranti – typisk hos selskaber som Ryanair og Wizz Air.

Disse selskaber lever højt på at ansætte unge piloter, som ikke har kunnet få job i typisk de nationale selskaber, som ofte har opereret med høje krav til piloternes erfaring.

Samarbejdet mellem skoler og en række (hovedsageligt) lavprisselskaber har på den måde skabt en ændring i den måde piloter får deres første job, og måske er en del af forklaringen på, at nogle oplever mangel på piloter.

Historisk har piloter gået fra pilotskolerne ud i jobs hos første mindre luftfartsselskaber, typisk selskaber på regional rutetrafik eller taxifly, for med den erfaring at arbejde sig ”op” mod større fly – først på europæiske ruter og siden langdistance-ruter.

Det første led i den kæde bliver sprunget over, når Ryanair og Wizz Air henter de unge piloter direkte på skolerne til et job i udlandet. Hvad der ikke hører med til den historie er at Ryanair og Wizz Air gerne tager sig godt betalt for piloternes typerating. Men udsigten til et job, får mange unge piloter til at takke ja til jobbet alligevel.

Mindre danske selskaber bliver i dag ofte valgt til, af piloter, som ønsker at blive eller komme retur til Danmark, venner og familie.

Konkrete forslag nødvendige for politisk hjælp

Ifølge Anders Mark Jensen, der i debatten repræsenterede arbejdstagerne i cockpittet og kabinen, bunder manglen på piloter også i manglen på ordnede arbejdsvilkår.

»Vi lider under, at piloter historisk har tjent godt. Det bliver brugt af skolerne til at sælge drømmen om, at blive piloten, der tjener godt, hvilket tiltrækker mange. Men realiteten er, at tingene har ændret sig. Der ikke mange store selskaber, der tager helt unge piloter ind. Det sender piloterne i armene på selskaber, der ikke behandler deres ansætte særlig godt,« sagde næstformanden og tilføjede:

»Og det er blandt disse selskaber, vi nu især ser mangel på piloter i dag.«

Forhenværende transportminister Hans Christian Schmidt deler branchens bekymringer for mangel på kvalificerede piloter, men understreger, at der må konkrete initiativer på bordet, hvis politikerne skal kunne handle på det.

Har du læst disse artikler?