Primera Air efterlod vikaransatte uden løn og hjemrejse

Del denne artikel på:

Kabinepersonale fra særligt Rumænien har gennem længere tid løftet en betydelig opgave i at bemande Primera Airs fly.

Personalet var ansat på vilkår langt under den danske overenskomst, hvilket i august måned førte til, at FPU krævede overenskomst for personalet. Der nåede imidlertid hverken at blive konflikt eller ske forbedringer af de ansattes vilkår.

1. oktober gik Primera Air konkurs.

Selvom personalet gik langt for Primera Air i dagene og timerne op til konkursen for at holde flyene på vingerne, var der ingen hjælp at hente, da først konkursen var en realitet.

Silviu Stroescu var en af de op mod et hundred kabinemedarbejdere, der var ansat som selvstændige via vikarbureauer. Han bor i Rumænien, men fik for godt en måned siden job i Primera Air.

På den korte tid nåede han både at flyve chartergæster sydpå fra danske lufthavne. I den tid var han indlogeret på et hotel i Lund i Sverige, hvorfra selskabet kørte ham og kollegaerne i taxa til København.

Sidst i september gik turen til London. Her skulle den unge rumæner omskoles sammen med cirka hundred kollegaer til at arbejde ombord på Primera Airs langdistanceflyvninger mellem Europa og USA. Men tiden i London blev kort.

Står tilbage uden løn

Primera Air-ledelsen skrev i en kort meddelelse til de ansatte, at selskabet gik konkurs allerede om eftermiddagen 1. oktober 2018, inden konkursbegæringen blev indgivet den efterfølgende dag.

»Fra den ene dag til den anden og uden varsel meddelte de (Primera Air red.) os, at selskabet gik konkurs. Vi havde ikke fået vores løn. De skylder mig 1300 euro (9.700 danske kroner red.),« fortæller Silviu Stroescu og tilføjer:

»Det var helt op til os selv at finde ud af at komme hjem. Jeg spurgte mig selv: Hvad gør jeg nu? Jeg havde kun 250 euro – men billetten hjem ville have kostet mindst 250 pund (285 euro), og hvad med hotellet, hvor vi boede – ville vi nu bare blive smidt ud?«

Kort efter konkursen fik de ansatte besked på at forlade deres hotel.

Bange for at strande i England

Stroescu valgte at slukke sin telefonen. Han ville have strøm nok til at ringe hjem til sine forældre for hjælp, hvis det skulle ende med at han strande i London-lufthavnen ved Stansted, hvor Primera Air havde flyvninger fra.

Et forsøg på at kontakte Primera Airs interne billetkontor viste sig imidlertid at redde ham. Stroescu lykkedes med at få en enkeltbillet hjem til Rumænien. Han var en af de få heldige, fortæller han. Andre måtte tigge sig til en fribillet hjem.

»En af mine kollegaer blev af Primera Air bedt om at tage ”hjem” fra lufthavnen i København til hotellet, hvor de boede, i Lund, Sverige. Men her fik han ingen hjælp. I stedet har han måttet gå til stationen og købe en togbillet så langt pengene rakte,« fortæller Stroescu.

I København var kollegaen dog heldig at få et lift sammen med andre, som havde arrangeret samkørsel hjem til Rumænien.

Håbet om at få løn svinder

Silviu Stroescu er nu tilbage i Rumænien. Her bor han hos sine forældre. Pengene er få, og han har intet job. Håbet om at få sin løn fra selskabet begynder også at svinde.

Det vikarbureau, han var ansat igennem, gik konkurs umiddelbart efter, Primera Air drejede nøglen om. Stroescu har allerede brugt 2000 euro (14.921 danske kroner red.) på at kvalificere sig til drømmejobbet som steward i luftfart, så pengene skal komme udefra, hvis han og kollegaerne skal lykkes med at få en advokat til at tale deres sag.

Vikarbureauet lå på Malta, så det kan hurtigt blive meget dyrt at føre sag i et andet land.

Svært at finde nyt arbejde

De 1.300 euro (9.700 danske kroner), som Stroescu har til gode for en måneds arbejde i Primera Air, er en god løn i Rumænien, der har en officiel mindsteløn på 407 euro svarende til godt 3.000 danske kroner.

»Det bliver svært at få et nyt job. Vinteren er på vej, hvor selskaberne har mindre aktivitet. Derudover er det generelt svært at få nyt job som kabinemedarbejder, for selskaberne har alle deres egne uddannelser,« siger han og tilføjer:

»Du starter helt fra bunden. Hver gang.«

Dertil bruger visse selskaber egenbetaling af uddannelse, som man skal betale, inden man ved noget om de vilkår, selskabet vil tilbyde.

Føler sig behandlet som slave

»I Primera Air havde vi ingen rettigheder som ansatte. Den aftale, de (Primera Air red.) brugte til at ansatte os på, handlede kun om, hvad der skete, hvis jeg gjorde noget forkert – ikke hvis de gjorde noget forkert. Alt det ubekvemme blev lagt over på os. Og var vi utilfredse, kunne vi klage til det selskab på Malta, vi var ansat igennem.«

Silviu Stroescu drømmer om at finde et nyt job i luftfart. Men tiden hos Primera Air har været en øjenåbner.

»Jeg fandt mit drømmejob, men det overraskede mig, hvor dårlig behandling vi fik. Vi skulle selv sørge for at betale alt fra medical (helbredsattest), skatter, pension, sygedage og ferie,« siger Stroescu og tilføjer:

»Du går i deres uniform, men det er som om, du arbejder på den mørke side. Det er meget mærkeligt. Vi skal være flinke og have styr på alt, for at kunne blive godkendt til jobbet, men derefter bliver vi behandlet som slaver.«

300 piloter og kabineansattes har ifølge de ansattes fagforeninger mistet deres arbejde i Primera Air. Over halvdelen var som Silviu Stroescu ansat gennem vikarbureauer som selvstændige med få rettigheder som lønmodtagere.

Har du læst disse artikler?