Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Qantas-fly på vingerne i næsten 20 timer: Sådan påvirker maraton-flyvninger kroppen

Del denne artikel på:

I weekenden gennemførte australske Qantas en non stop-flyvning fra New York til Sydney. En tur på sammenlagt 16.013 kilometer som det tog 19 timer og 15 minutter at gennemføre.

Det var ifølge selskabet verdens længste kommercielle passagerflyvning.

Turen, der blev tilbagelagt med en fabriksny Boeing 787-9, var dog ikke helt ordinær. For udover at være verdens længste nonstop flyvning så var turen et led i et eksperiment forbeholdt forskere, særligt indbudte gæster og naturligvis besætningen – fire piloter og seks kabineansatte.

Piloternes helbred blev fulgt nøje under den 20 timer lange flyvning gennem blandt andet urinprøver. Foto: Qantas.

Pilothjerner blev scannet

At tilbagelægge godt 16.000 kilometer og krydse 15 tidszoner stiller store krav til både passagerer og personalets helbred og velbefindende.

Formålet med projektet, der kaldes ”Sunrise”, er blandt andet at undersøge besætningens døgnrytme og årvågenhed for at etablere de bedste mønstre for arbejde, fysisk aktivitet og hvile.

Derfor bar piloterne EEG-hjernescannere under flyvningen, ligesom de også skulle aflevere flere urinprøver i forbindelse med turen for at følge deres melatonin-niveau – altså kroppens indre ur, som har betydning for ens evne til at være årvågen.

Flyvning kræver nye hviletidsregler

Naduk Themotheussen, flyve- hviletidsekspert i FPU, har fulgt weekendens flyvning med interesse. Hun fremhæver en lang række spørgsmål, som skal besvares, før 20 timers-flyvninger kan blive hverdagskost. Foto: Privat.

Naduk Themotheussen flyve- hviletidsekspert i FPU har fulgt weekendens flyvning med interesse:

»Jeg er glad for, det ikke er mig, som skal testflyve sådan en operation. Sikke et mareridt, det vil være med hensyn til jetlag, når man flyver øst-vest og modsat. Det stiller meget store krav til de ansatte, men også passagerernes velbefindende ombord,« siger hun til LUFTFART.nu og tilføjer:

»Men uanset så er det måske fremtiden for Qantas, og det giver anledning til en lang række spørgsmål.«

Naduk Themotheussen, der også er udpeget til medlem af Det Europæiske Sikkerhedsagentur for Luftfarts ekspertpanel i flyve- hviletid (FTL), forklarer, at som FTL-reglerne er i dag, er det svært at forholde sig til så lang en flyvning, som Qantas nu har gennemført. I dag må man maksimalt flyve op til 18 timer afhængigt af, hvor mange piloter der er med, hvad tid på dagen man møder ind, og om der er mulighed for hvile i de rette faciliteter ombord på flyet.

Lange flyvninger stiller store krav

Det er kun et halvt år siden, at de europæiske flyve- hviletidsregler igen var i fokus, som følge af kritik fra piloter, der mener, at reglerne ikke er strikse nok og skyld i trætte besætninger ombord på fly.

20 timer lange flyvninger vil kræve meget store besætninger, blandt andet fordi der under vejs skal være mulighed for hvile. Foto: Qantas

Sådanne udfordringer skal naturligvis tages in mente, når arbejdsgiverne drømmer om at flyve stadig længere, påpeger Naduk Themotheussen. Hun fremhæver i den forbindelse en lang række spørgsmål, som skal adresseres, før flyvninger, som dem Qantas her eksperimenterer med, kan blive hverdagskost i såvel Australien som Europa:

»Sikrer man, at der crew nok ombord, hvis eksempelvis et besætningsmedlem skulle blive uarbejdsdygtig. Hvilken standard skal hvilefaciliteterne til crew ombord være, og hvor meget hvile har besætningen før og efter flyvningen. Hvordan bliver besætningerne vagtsat (scheduleret) omkring disse ture, og når de at blive akklimatiseret på destinationen?« spørger hun.

Fagforening kræver flere tests

Eksperimentet har således også været mødt med formaninger fra Qantas-piloternes fagforening. De påpeger blandt andet at enkelte testflyvninger, som dem Qantas planlægger i forbindelse med hjemflyvning af nye fly fra USA, bringer »begrænset viden, som ikke tilstrækkeligt gengiver virkelige forhold ved flyvning.«

Pilotforeningen understreger således behovet for større og mere dybdegående studier forud for en planlagt lancering af ruter fra Sydney og Melbourne til London og New York allerede i 2022.

»Piloterne er blandt andet bekymrede for at få tilstrækkelig med kvalitetshvile under ultra lange flyvninger for at kunne yde deres bedste hele tiden,« skriver The Sydney Morning Herald.

Pilotforbundet understreger også, at Qantas og de australske myndigheder bør tilrette flyve- hviletidsregler særligt til ultralange flyvninger og ikke blot udvide eksisterende praksis på området.

Drik rigeligt med vand

Tør luft, lavt tryk og baggrundsstråling er blot nogle af de vilkår på lange flyvninger, som personale og passagerer skal tage sig i agt for.

Det er imidlertid ikke kun flyvningens længde målt i tid, der er en belastning for kroppen.

Luften i et fly er meget tør. Naduk Themotheussen forklarer, at behovet for væske er stort særligt for personalet, som skal være årvågent og beredte:

»Alene for en flyvning på fire timer anbefales det, at crew drikker halvanden liter vand. Får man ikke væske nok, kan det give bagslag dagen efter, og på kroppen vil det føles som tømmermænd,« forklarer hun og påpeger ligeledes behovet for kompressionsstrømper eller -strømpebukser ved flyvninger over fire timer for at forebygge risikoen for asymptomatisk dyb venetrombose.

»Det hedder sig, at når du er på arbejde én time i luften, svarer det til to timers arbejde på land på grund af den måde, lufttrykket i kabinen påvirker kroppen.«

Øget stråling på kroppen

Længere flyvninger er også forbundet med en større udstrækning af kosmisk stråling.

For den tur Qantas gennemførte i weekenden blev både besætning og passagerer eksponeret for, hvad der svarer til 0,0851 millisievert, viser beregninger.

For at give et billede af, hvor meget eller lidt en millisievert er, udsættes danske flybesætninger til sammenligning over et helt år for en samlet dosis svarende til mindre end 2 millisievert.

Generelt er der ikke noget entydigt svar på, i hvilken udstrækning flyansattes øgede eksponering for kosmisk stråling øger risikoen for kræft, men dette er dog ingen undskyldning for at sidde denne problemstilling overhørig, påpeger Naduk Themotheussen.

Qantas erkender udfordringer

Hun tilføjer slutteligt, at et gængs råd for at imødegå jetlag er, at man følger destinationens døgnrytme.

QR7879 lander i Sydney efter 19 timer og 15 minutter på vingerne. Foto: David Gray/Qantas

Dette var således også praksis ombord på QR7879, fortæller selskabet i en meddelelse efter landingen søndag middag, australsk tid.

»Vi ved, at ultra lange flyvninger skaber nogle ekstra udfordringer, men det har været tilfældet, hver gang teknologi har tilladt os at flyve længere. Undersøgelserne, vi har lavet, skal give os bedre mulighed for at forbedre komfort og velbefindende under vejs,« lød det således fra Qantas-topchef, Alan Joyce.

Kaptajn Sean Golding, er citeret på vegne af de fire piloter for »at turen gik meget glat«, og at man – taget den lange tur i betragtning – var i stand til at optimere flyvningen løbende og få det bedste ud af vejrforholdene under vejs:

»Overordnet er vi meget tilfredse med, hvordan flyvningen gik. Det er godt at have nogle af de data, vi har brug for at kunne vurdere, om dette kan udvikle sig til regulere flyvninger.«

Golding fortæller videre i et video-interview fra turen, at piloterne både ved afgang fra New Yorks JFK-lufthavn blev sendt hurtigt afsted og ved ankomsten til Sydney fik direkte anflyvning – to stærkt tidsbesparende fortrin – ligesom der også var stor interesse fra flyveledere langs ruten.

Får Qantas succes med sine testflyvninger, forventer selskabet at åbne de første direkte ruter til London og New York i 2022.