Retssag mod SAS-leverandør: »Folk går syge på job af frygt«

Del denne artikel på:

Mandag i denne uge blev den første af en stribe retssager mod SAS-leverandøren CityJet indledt ved Arbejdsretten i København.

CityJet, der er et irsk luftfartsselskab, købte i 2017 luftfartsselskabet Cimber fra SAS. Gennem denne handel blev CityJet leverandør til SAS på selskabets regionale ruter.

Siden overtagelsen har medarbejderne og deres fagforening, Flyvebranchens Personale Union, oplevet store udfordringer med den irske ledelse, som har taget over i virksomheden. Trods personalets forsøg på at løse udfordringerne lokalt, må CityJet ledelsen efter halvandet år som dansk arbejdsgiver indse, at bunken af anklager om brud på både overenskomsten og ledelsesretten er begyndt at hobe sig op.

I denne uge var dagen for hovedforhandling i den første sag oprundet.

Sygepolitik truede med fyring

Sagen drejer sig om den sygefraværspolitik, som CityJet-ledelsen indførte i det nyindkøbte luftfartsselskab:

I den nye sygefraværspolitik kunne medarbejderne læse, at al sygemelding skulle ske senest otte timer før planlagt afgang. Derudover skulle man melde sig syg hver eneste dag, man var syg, og dette skulle foregå til to telefonnumre.

Desuden stod der, at efter fire dages sygefravær i løbet af et år ville man blive kaldt til samtale med ledelsen. Yderligere fire dage kunne udløse en skriftlig advarsel. Og efter mere end ti sygedage risikerede man nu at blive fyret.

Omsorg erstattet med disciplin

Samtalerne med ledelsen blev blandt de ansatte hurtigt kendt som en ubehagelig oplevelse.

For de såkaldte »care follow up interview« – som CityJet kalder samtalen med ledelsen – har båret mere præg af disciplinærsamtaler end omsorgssamtaler, kunne Jane Fabricius, tillidsrepræsentant for de kabineansatte, fortælle fra vidneskranken i Arbejdsretten:

»Jeg har været med til i hvert fald ti samtaler (som tillidsrepræsentant red.). Tonen har været som et forhør, hvor mine medlemmer har skullet give forklaring for deres sygefravær,« fortalte hun og tilføjede:

»Sygepolitikken vakte panik blandt alle, og det blev en stressfaktor, og det var noget, mange talte meget om. Folk var bange for konsekvenserne, hvis de blev syge.«

Syg på job af frygt

Andre af de indkaldte vidner kunne blandt andet fortælle, hvordan de både selv og kollegaer var gået syge på arbejde i frygt for de repressalier, som stod nedfældet i de nye regler.

En af dem er Trine Varmer, tidligere ansat i selskabet:

»Jeg er gået syg på arbejde. For jeg var bange for at miste mit arbejde og blive kaldt til endnu en ubehagelig samtale. Mine næsehuler var vokset sammen, så jeg kunne ikke trykudligne,« fortalte hun fra vidneskranken.

Flere af hendes tidligere kollegaer kunne berette om kendskab til lignende situationer.

Folk var bange

En intern undersøgelse blandt piloterne i selskabet blev præsenteret. 62,6 procent af de medvirkende havde svaret, at de havde følt sig presset til at gå på arbejde, selvom de havde været syge.

Formand og tillidsrepræsentant for piloterne, Peter Hjort, beskrev som det første vidne, hvordan man i cockpittet havde oplevet de nye sygefraværsregler:

»Det var en form for skræmmekampagne for at minimere sygefravær og effektivisere og lade folk føle sig kigget på. Folk var bange på det her tidspunkt. Der var tegn på, at folk gik på arbejde, selvom de ikke var fit for flight,« fortalte Peter Hjort fra vidneskranken.

Hos personalets fagforening, Flyvebranchens Personale Union, står man med en opfattelse af, at CityJets nye sygepolitik er misbrug af ledelsesretten. Men trods flere fællesmøder og forsøg på at løse problemet, er sagen endt i Arbejdsretten.

Stort dommerfremmøde

Mandagens retsmøde foregik under ledelse af højesteretsdommer Lars Hjortnæs. Han var flankeret af tre lægdommere på hver side. Det er det næst største dommerpanel Arbejdsretten kan stille med, hvilket ifølge fagfolk i branchen understreger retssagens alvor.

Advokat Rune Asmussen fra FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation, det tidligere LO) repræsenterede medarbejderne i retssagen, hvor seks medarbejdere var indkaldt som vidner.

Arbejdsgiversiden var repræsenteret af advokat Søren Møller Rasmussen, fra Dansk Arbejdsgiverforening. Her havde man indkaldt fire vidner fra CityJets ledelse, der forklarerede rimeligheden i den indførte sygefraværspolitik.

Foruden de indkaldte vidner var der på tilskuerpladserne et stærkt fremmøde af medarbejdere fra CityJet.

CityJet: Sygemeldinger koster dyrt

Efter små to timers vidneafhøring af medarbejdere gik turen til arbejdsgiversiden. Her havde advokat Søren Møller Rasmussen som første vidne indkaldt personalechef Konstantinos Bitsiaras.

Bitsiaras argumenterede indledningsvist for, at omkostningerne ved aflyste fly gjorde det nødvendigt med en sådan sygdomspolitik.

Hvis en medarbejder melder sig syg for sent, eller for ofte koster det nemlig dyrt for et selskab, der blandt andet afregnes på grundlag af rettidige flyvninger, fortalte han.

Medarbejdere fik ikke besked

Men personalechef forsvarede sig også med, at sygepolitikken ikke blev håndhævet tilnærmelsesvist så nidkært i praksis, som ordlyden af reglerne foreskrev, og sådan som medarbejderne havde oplevet reglerne ifølge vidneudsagnene.

Netop den oplysning, fik højesteretsdommer Lars Hjortnæs til at læne sig frem over dommerbordet og spørge personalechefen:

»Vidste medarbejderne dette? Gjorde du en indsats for, at personalet vidste dette?«

»Vi korrigerede rygterne og fortalte om praksis, og diskuterede det en til en,« lød det fra Bitsiaras.

Men nogen kollektiv besked eller mail fik personalet aldrig. Og at der blev givet advarsler på baggrund af sygepolitikken, kunne en medarbejder bekræfte fra vidneskranken. Hun havde fået en advarsel for at melde sig syg for sent.

Sikkerhedschef så ændringer

CityJet har ellers ikke været bleg for at kommunikere i eksplicitte vendinger til personalet. Blandt andet i forbindelse med indførelsen af sygepolitikken:

»Hovedparten af jer, som modtager denne kommunikation, vil dette (sygepolitikken red.) ikke repræsenter nogen ændring til den professionelle måde, I udfører jeres pligter over for virksomheden og præsterer jeres funktion. For de af jer, som ikke deler den samme arbejdsetik (og hensyn til jeres kollegaer), dette vil blive en ændring af substantiel karakter,« skrev Pat Byrne, administrerende direktør i CityJet, således i sommeren 2017, da sygepolitikken blev indført.

Sidste vidne indkaldt af Søren Møller Rasmussen var sikkerhedschef i CityJet, Tom Zøllner. Han var i sommeren 2017 efter indførelsen af sygepolitikken blevet opmærksom på en ændring i indholdet af de rapporter, som personalet indberettede. Emnet var sygdom under flyvning.

»Her havde vi en situation, vi ikke havde haft før,« sagde Tom Zøllner. Han henviste specifikt til en sag om en pilot, der ikke havde kunnet trykudligne under en flyvning.

Sygepolitik indikerede trussel mod sikkerhed

Rapporten om den konkrete hændelse var i første omgang ikke kommet sikkerhedschefen i hænde, som blev gjort opmærksom på den af myndighederne. Tom Zøllner undersøgte herefter sagen:

»Jeg kunne mærke på de mennesker, jeg talte med, at de var bekymrede over det her,« sagde han og tilføjede:

»Professionelle mennesker kan føle sig presset til at gøre noget ulovligt.«

Luftfartsloven paragraf 50 forbyder nemlig personale på luftfartøjer at gå på arbejde, når de er syge. Selv en forkølelse være invaliderende, hvis det forhindrer en i at kunne trykudligne.

Ifølge Zøllner har sygepolitikken ikke været en trussel mod sikkerheden i CityJet, men der var »indikationer på, at der kunne være det.«

CityJet kræver frifindelse

På dette tidspunkt havde retsmødet stået på i fire timer, og Rune Asmussen kunne indlede sin procedure. Denne blev afsluttet med påstanden om, at CityJet skal anerkende at have misbrugt ledelsesretten og pålægges at betale bod.

Efterfølgende fremførte Søren Møller Rasmussen sin procedure med afsluttende påstand om frifindelse.

På dette tidspunkt havde retsmødet stået på i næsten syv timer. Klokken lidt over ni om aftenen trak dommerpanelet sig tilbage. Der forventes at falde dom i løbet af et par uger.

Har du læst disse artikler?