Sidste nyt
{"effect":"fade","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"4000"}

Ryanair-piloter i Storbritannien forbereder sommerstrejke: Forhandlinger står i stampe

Del denne artikel på:

Piloterne på Ryanairs britiske baser har gennem længere tid været i forhandlinger med deres arbejdsgiver om en række forbedringer af arbejdsvilkårene.

Allerede tilbage i januar 2018 indgik parterne en anerkendelsesaftale, men The British Airline Pilots Association (BALPA), som organiserer og repræsenterer piloterne, har ikke kunnet finde fælles fodslag med Ryanair-ledelsen på en række helt centrale punkter.

Derfor bliver et strejkevarsel nu sendt til afstemning blandt medlemmerne.

Strejke midt i den britiske sommerferie

BALPA har fremsat et detaljeret krav om løn- og arbejdsvilkår, der skal løse de mange udeståender for piloterne. Dette handler om pension, loss of license-forsikring, barselsrettigheder og en retfærdig, gennemsigtig og konsistent lønstruktur.

»Men vi har ikke været i stand til at nå en aftale med selskabet på en eneste af vores bekymringer. Faktisk har selskabet ikke fremsat nogen tilbud overhovedet,« skriver BALPA i en meddelelse.

»Vores Ryanair-repræsentanter har forsøgt at tackle nogle af de mange problemer, der skyldes årevis af manglende anerkendelse af fagforeninger i Ryanair. Men vi har ikke været i stand til at gøre nogen fremskridt med Ryanair overhovedet på et eneste område. Som sædvanlig med Ryanair er det enten ”their way or the highway” (hvis ikke I kan lide lugten i bageriet, kan I bare smutte red.), og det er vi ikke rede på,« siger Brian Strutton, generalsekretær, BALPA.

Strejkevarslet bliver sendt til afstemning fra 24 juli til 7. august 2019. Strejken kan således tidligst træde i kraft 21. august – midt i den britiske sommerferiehøjsæson.

Ryanair har syv ruter til Danmark fra England, samt en fra Skotland.