SAS forlænger estisk aftale om jetfly

Et bredt korps af leverandører, har i efteråret 2018 været hyret af SAS til at bistå selskabets produktion.

Udfordringer med bemanding  særligt hos underleverandøren CityJet betød, at ikke færre end seks selskaber i starten af efteråret fik til opgave at flyve for SAS.

Estiske Regional Jet, der i forvejen flyver regional ATR-produktion for SAS, fik i den forbindelse til opgave at stille med et jetfly af typen CRJ900.

I første omgang var aftalen for tre måneder, men nu har SAS forlænget aftalen i yderligere 11 måneder.

Estiske jetfly uden overenskomst

SAS har i forvejen to leverandører af til sammen 24 CRJ-fly. Irske CityJet og spanske Air Nostrum.

I september trådte estiske Nordica så til på ruten Tallinn-København, hvorfra flyet fortsætter videre på flere SAS-ruter ud af den danske hovedstadslufthavn. Denne operation udføres i modsætning til hovedparten af SAS’ øvrige CRJ-produktion ikke af overenskomstdækket personale. I alt gennemfører flyet, der bemandes med estisk besætning, 52 flyvninger for SAS i ugen.

I den nye aftale med SAS skal flyet i første omgang stå backup for SAS, som kan hjælpe, hvis der er uforudset teknik eller andet, oplyser SAS til redaktionen.

Nordica flyver med i dag for SAS med fire ATR72-fly – på dansk overenskomst – samt to CRJ-fly med estisk besætning fra Tallinn.

Mere stabilitet hos SAS-leverandører

Underleverandørerne til SAS har i flere omgange fået opmærksomhed på grund af mange aflysninger og forsinkelser.

I oktober måned er netop denne del af produktionen i midlertid gået bedre end i de ni forudgående måneder, fremgår det af tal fra FlightStats.

Kun 136 aflysninger ud af 8618 flyvninger (1,58 procent). Derimod er var hver fjerde flyvning af en underleverandør forsinket.

Til sammenligning blev 2 procent af flyene aflyst i hele SAS netværket (SAS + underleverandører). Omvendt var kun hver femte flyvning forsinket.

Skriv en kommentar

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev