Her er seks kompetencer som en pilot kan bruge i det øvrige erhvervsliv

Kommunikation, uddelegering og checklisten er blandt de kompetencer, som en pilot kan overføre fra luftfart til det øvrige erhvervsliv, lyder det fra kaptajn Kenneth P. Olsen. Han kommer her med sine bud på, hvilke kvaliteter en pilot kan fremhæve over for en potentiel arbejdsgiver.  

Mens luftfartsbranchen er i krise, er mange piloter nødt til at overveje at søge arbejde uden for branchen. Det er også den situation, som kaptajn Kenneth P. Olsen står i i øjeblikket. Efter at have fløjet for Flybe i Skotland i et par år vendte han tilbage til Danmark i januar 2020. Han blev ansat i Nordica, men nåede aldrig at flyve for dem, da coronakrisen ramte, og han blev opsagt.

Nu står han som mange andre piloter i en situation, hvor jobmarkedet for piloter er presset, og han skal finde ud af, hvad hans næste skridt bliver. Han har siden 1990erne arbejdet inden for luftfart som pilot, instruktør og flyveleder, men han har også gennem sin karriere haft jobs uden for luftfart. Blandt andet i et forsyningsselskab som projektleder og på en behandlingsinstitution.

Han kommer her med nogle eksempler fra sit arbejdsliv, der kan inspirere til, hvad man som pilot kan fokusere på, når man skriver sit CV, og når man til en jobsamtale skal forklare og give eksempler på, hvad en pilot kan, og hvorfor arbejdsgiverne bør overveje at ansætte en pilot.

Her er FPUs anbefalinger til regeringen: Sådan kickstarter vi dansk luftfart

1. Kommunikere og tilpasse budskaber

”Vi kan kommunikere med rigtig mange forskellige mennesker fra forskellige kulturer og samfundslag. Fra italienske flyveledere og franske bagagehandlere og til en bekymret mor fra Charlottenlund eller en forretningsmand fra Singapore,” siger Kenneth P. Olsen.

”Hvis jeg har et teknisk problem på flyveren, så beskriver jeg det, så forretningsmanden ved, om han ankommer til tiden, og så den bekymrede mor ikke bliver bange. Samtidig skal mekanikeren have noget tredje at vide, mens kabinen får en fjerde besked. Man lærer derfor at kommunikere med forskellige mennesker som pilot.”

2. Håndtere kulturforskelle

Kenneth P. Olsen peger også på, at piloter generelt kan tilpasse sig forskellige kulturer. De har mange års træning med at håndtere situationer, hvor man ikke møder den reaktion eller de forhold, man ville møde i Danmark, forklarer han, og giver to eksempler.

Når han har fløjet til Napoli, er det for eksempel ofte sket, at han har kaldt ind på radioen tre gange, at flyet er ankommet, uden at han nødvendigvis har fået noget svar fra de italienske lufthavnsansatte.  I Rumænien derimod har han oplevet en stor velvillighed fra personalet til at få alt til at fungere, men de har til gengæld haft meget få midler i deres lufthavne at gøre godt med.  

”I begge lande var jeg gæst, men jeg havde en flyver, som jeg gerne ville have af sted til tiden. Hvordan kringler man de situationer? Det er noget, vi piloter kan.”

3. Uddelegere opgaver og forstå problemer

”Piloter uddelegerer opgaver og sørger for, at alle har gjort, hvad de skal gøre. Vi sørger for, at folk har forstået et problem på samme måde. Samtidig træner vi piloter hinanden,” siger han og forklarer, at piloter er gode til at forudsige potentielle problemer og finde frem til løsninger, inden problemerne opstår – noget som også virksomheder uden for luftfart kan gøre god brug af.  

Når han og styrmanden sidder i et fly på en lang rute, træner de sommetider hinanden ved at spørge, hvilke problemer der kan opstå, og hvordan man løser dem.

”Hvad vil der ske, hvis et vindue falder ud? Hvilken lufthavn er nærmest, hvis en ombord får et hjertetilfælde? Hvordan flyver man fri af bjergene, hvis man flyver i et turbopropfly i otte kilometers højde over Alperne, og den ene motor går i stå?”

Hvorfor skal du ansætte en pilot?

4. Følge en strategi

Kenneth P. Olsen kender flere i erhvervslivet, der har prøvet på at ændre en virksomheds strategi. På et møde aftaler ledelsen og medarbejderne, hvad man fremover vil gøre, men når folk går fra mødet, ryger de blot tilbage i den gamle strategi og rutine. Her mener Kenneth P. Olsen, at piloter kan være en gevinst i en virksomhed.  

”I virksomheder spildes der ofte mange kræfter på at lave en aftale, hvorefter alle går ud og gør, som de hele tiden har gjort, men i flyet følger man den strategi, der er blevet lagt. Ellers er der nogle, der dør. Vi er systematiske og har en logisk og analytisk tilgang. Vi er nødt til at lægge en plan, som holder, og hvor vi er enige om, at det er sådan, vi gør. Her er piloter meget strukturerede. Vi har livet som indsats. Det skal være rigtigt første gang. Skal vi være kreative, skal vi være det på jorden, inden vi tager af sted.”

5. Bruge checklisten

Da Kenneth P. Olsen arbejdede som projektleder, overførte han blandt andet checklisten fra sit pilotarbejde til hans arbejde med at skabe overblik. Han oplevede, at hans overordnede var imponerede over, hvor effektive processerne i selskabet blev, når man arbejdede med inspiration fra den checkliste, som enhver pilot er vant til at følge.

”Min tilgang som projektleder var at være systematisk. Som pilot er jeg opflasket med, at vi laver procedurer og checklister. Da min projektansættelse sluttede, tog det kun 20 minutter at overlevere til min efterfølger, fordi jeg havde sat orden i systemet. Vi piloter prøver at lave et system, finder frem til noget, der virker, og så kører bussen.”

6. Forstå vigtigheden af alle roller i en virksomhed

Ifølge Kenneth P. Olsen ved piloter også, hvor vigtigt det er at lytte til de mange forskellige slags medarbejdere, der er i en virksomhed. Når han har trænet nye piloter, sørger han altid for at understrege, hvor vigtigt det er at lytte til kabinepersonalet, når de kontakter piloten med mistanke om et problem på flyet.

”Det er en af mine vigtigste kæpheste. Man skal sige tak til kabinepersonalet, uanset om det viser sig, at der var et problem eller ej, for de skal vide, at de altid kan ringe, selvom der ni ud af ti gange måske ikke er et problem. Så er man sikker på, at de føler, at de kan kontakte piloten, når der et problem. Man behandler sine kolleger med respekt,” siger han og giver som et andet eksempel de ansatte, der håndterer brændstof.

”Nogle gange er det fuel handlerne, der kommer og siger, at de har observeret noget ved flyet. Så undersøger man sagen og siger tak for hjælpen, for så ved man, at de kommer igen næste gang. Positiv kommunikation er en vigtig del af en pilots hverdag, og det gælder også i en virksomhed, hvis du skal have folk med. Det er vigtigt, at alle føler sig trygge og byder ind. Det er vigtigt, at man som kaptajn eller leder ikke er for stolt til at spørge om råd eller hjælp, når der er noget, som de andre måske ved.”

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev