Fyrede ansatte og solgte fly: Nu vil DAT alligevel flyve charter

Danish Air Transport har siden efteråret været igennem en trimning af forretningen, som skal sikre økonomisk bæredygtighed. I den forbindelse blev charterforretningen – der er et af selskabets tre forretningsområder – dømt definitivt til afvikling, og to fly er blevet afhændet. Men nu har selskabet imidlertid valgt at bebude ”comeback” på chartermarkedet.