Viktoriya kæmper mod flyselskabers profitjagt på ukrainske kabineansatte

Del denne artikel på:

En månedsløn på bare 6.500 kroner i måneden gør unge ukrainske kabinemedarbejdere til guf for en række luftfartsselskaber, der jagter stadigt laver omkostninger. Viktoriya Narynska kæmper mod udviklingen. I denne uge besøgte hun FPU i Danmark.

Af: Simon Møller Eliasson

Lige nu er 1200 fagforeningsrepræsentanter fra hele verden på besøg i København. De er til den internationale fagbevægelses (ITUC’s) kongres, der holdes hver 8. år i en af verdens storbyer.

Udover de 1200 delegerede er fem almindelige medarbejdere fra forskellige brancher og fra vidt forskellige steder i verden også inviteret med.  Disse fem var hver især på besøg hos en kollega i Danmark.

Viktoriya Narynska, 36 år, kabineansat og initiativtager til Independent Trade Union for luftfartspersonale i Ukraine er en af dem. Hun mødtes med næstformand for Flyvebranchens Personale Union, FPU, Anders Mark Jensen og FPU-medlemmet, Nicoleta Stricker-Nielsen, der arbejder som kabineansat i Danmark.

»Jeg tjener i gennemsnit 6.500 kroner om måneden. Det er jo ikke meget sammenlignet med Europa. Og det er blandt andet vores lønninger, jeg har kæmpet for, siden jeg i 2014 tog initiativ til at samle luftfartspersonalet i de ukrainske luftfartsselskaber,« fortæller Viktoriya Narynska på mødet.

Hun kunne samtidig fortælle, at minimumslønnen i Ukraine er på 63 dollars om måneden. Det svarer til 415 danske kroner.

Vesteuropa lokker med drømme

Men det er ikke kun lønnen, der gør det svært at være ukrainer:

De nuværende uroligheder og konflikten med Rusland om Krim-halvøen har medført undtagelsestilstand i landet, og dette eskalerer de unges ønske om at finde drømmen udenfor landets grænser.

Luftfartsselskaber i Vesteuropa lukrerer således i høj grad på de unge folk, der har store drømme om at arbejde i luftfart, og ikke mindst om at tjene store penge uden for landets grænser.

Men Narynska arbejder indædt for at skabe bedre betingelser i hendes branche så talenterne og de gode kræfter bliver i landet.

»Jeg arbejder fuldtid som stewardesse og bruger al min fritid på fagforeningsarbejdet, og det kan være slidsomt. Jeg skal både slås med arbejdsgivere og myndigheder og overbevise kollegerne om, at fagforeninger nytter,« siger Viktoriya Narynska, der blandt har været med til at arrangere den første officielle strejke i luftfart nogensinde i Ukraine.

»Jeg har sågar oplevet, at min arbejdsgiver gav mig en ’disciplinær advarsel’, men jeg gik i retten og vandt. Det var en god fornemmelse at møde på arbejde bagefter,« tilføjer hun.

Korruption skaber mistillid

Viktoriya Narynska oplever blandt andet, hvordan korruption i hjemlandet Ukraine gør det svært at etablere tillid til en fagforening.

Det er noget, som Nicoleta Stricker-Nielsen kender til. Hun er født og opvokset i Rumænien, men bor nu i Danmark.

Nicoleta Stricker-Nielsen har med uro i sindet set sine landsmænd forfølge drømme i Vesteuropa, der senere har vist sig at være mareridt, i det stillingerne har budt aldeles prekære vilkår.

Dansk fagforening lærte om rettigheder

Da hun begyndte som kabineansat i et dansk luftfartsselskab skrev hun under på en kontrakt, hvor hun blev lovet, at hendes første »medical examination« blev betalt af virksomheden. Men ledelsen holdte ikke, hvad de havde lovet.

Nicoleta Stricker-Nielsens danske kollegaer ønskede dog ikke at gøre noget ved sagen.

»Jeg kommer fra et land, hvor korruption er en helt almindelig del af dagligdagen. Da jeg kom til Danmark, gik det op for mig, at her gælder loven, her gælder mine rettigheder. Og hvis de ikke respekteres, så har jeg muligheder. De muligheder gav FPU mig. Så i stedet for bare at give op, så tog jeg sammen med FPU-sagen op og vandt,« fortæller hun.

Derfor mener hun også, at fagforeninger såsom FPU er vigtige.

Sagen betød i øvrigt et betød samtidig, at de danske kollegaer fik udbetalt 2.000 kroner hver på grund af Nicoleta Stricker-Nielsens og FPU’s arbejde.

Lokal organisering skal bremse social dumping

Både Viktoriya Narynska og Nicoleta Stricker-Nielsen var derfor også meget interesserede i at høre Anders Mark Jensen, næstformand i FPU, fortælle om fagforeningens projekt i Rumænien.

Her arbejder FPU sammen med lokale repræsentanter for at styrke organiseringen af de luftfartsansatte. Og ikke mindst handler det om at informere folk om de potentielle konsekvenser, det kan have, at takke ja til usikre stillinger i eksempelvis Danmark.

»Vi ser luftfartsselskaberne går langt for at slippe for at betale en ordentlig løn og give rimelige arbejdsvilkår. At tro vi kan løse det alene ved at organisere herhjemme er naivt. Vi er nødt til at følge efter flyselskaberne og organisere lokalt i de lande, hvor selskaberne rekrutterer,« siger Anders Mark Jensen.

Han peger på, at en række luftfartsselskaber herunder senest Ryanair går langt for at åbne afdelinger i lande, hvor fagforeningerne af den ene eller anden grund ikke har samme magt til at beskytte de ansattes vilkår.

Også et forsvar af danske arbejdsplader

»Vi kan ikke bare lade vores kollegaer i eksempelvis Ukraine og Rumænien sejle i deres egen sø. Er vi ligeglade ender vi bare med at alt hvad der hedder danske arbejdspladser i luftfart bliver eksporteret til disse lande,« siger Anders Mark Jensen.

Det budskab kan både Viktoriya Narynska og Nicoleta Stricker-Nielsen skrive under på: Det handler om at styrke den lokale organisering og dermed også på sigt arbejdsvilkårene.

Derfor var det mest opmuntrende ved mødet med FPU ifølge Viktoriya Narynska FPU-næstformandens løfte om, at han vil hjælpe og komme og besøge de kabineansatte i Ukraine.

»Ligesom FPU har hjulpet i Rumænien, er fagforeningen også meget optaget af forholdene i Ukraine. Anders viser med sit eksempel, at vores kamp er fælles på tværs af grænser – og at det er vigtigt, at vi står sammen. Når han kommer til Ukraine, skal mine kolleger møde ham,« siger Viktoriya Narynska.

Har du læst disse artikler?